Dentsu Aegis Network (DAN) har indgået et samarbejde med Vindico LLC, der leverer omkring 40 pct. af alle videoreklamer på det amerikanske marked. Samarbejdet er et strategisk partnerskab på nordisk plan.
Partnerskabet omfatter video ad serving, en Video Bid Manager og AdtricityTM, der er Vindicos 3. parts verificeringsværktøj inden for video.
Kristian Nielsen, Head of Programmatic Trading for Dentsu Aegis Network Danmark, siger om partnerskabet:
”Det er vores pligt at være på forkant med udviklingen og sikre, at de værktøjer, vi har til rådighed, giver vores kunder de bedste forudsætninger for at eksekvere en successfuld kampagne. Vindico med AdtricityTM var et oplagt valg for os. Vi bliver både i stand til at løfte kvaliteten af vores arbejde og give vores kunder en langt større grad af indsigt i og forståelse af, hvordan vi har eksekveret kampagnen.”
Adtricity måler og evaluerer en vist videoreklame på tværs af fire uafhængige variable; Viewability (er reklamen blevet set), Kontekst (i hvilket miljø er videovisningen leveret), Eksekvering (er videoreklamen vist i korrekt størrelsen etc.) og Domænetrafik (sites, malware rating, pop up/under etc.).
Samtidig med det nordiske samarbejde udvider DAN i Aarhus. Her bor i forvejen mediabureauerne Carat og Vizeum, search marketing-bureauet iProspect og sponsor- og eventbureauet Promovator.
Nu følger så digitalbureauet Isobar efter.
Ny direktør for Isobar Aarhus er Kenneth Brinkmann, der kommer fra Dentsu Aagis Networks aktiveringsbureau psLIVE.
DAN har mere end 50 medarbejdere i Aarhus.