Udgangspunktet er ganske pudsigt. Lige nu kører en kampagne fra Bocca for ingeniørfaget, der bærer Hanne Schmidts tydelige signatur. Samtidig kører der en Partners-kampagne for Swipp, der bærer Henrik Juuls tydelige fingeraftryk.
Den første elsker alle at elske, og den anden elsker alle at hade, konstaterer Hanne Feldthus i en anmeldelse på Kforum.
Det pudsige ligger i, at Hanne Schmidt netop er skiftet til Partners og altså fremover skal arbejde sammen med Henrik Juul.
Hanne Feldthus konstaterer, at der er tale om to fuldkommen forskellige indfaldsvinkler til at skabe en kampagne. Den første båret af indsigt, den anden af ironi.
Hun mener, at Swipp-kampagne går galt i byen, fordi tiden hvor påklistret ironi giver opmærksomhed i reklameblokken er forbi. Forbrugerne efterspørger noget helt andet – noget mere relevans.
“Swipp-kampagnen pakker produktet og dets kontante fordele så meget ind, at der gik mange visninger på tv, før jeg overhovedet fandt ud af, at det var et betalingssystem af den mobile slags. Kampagnen forstyrrede mig med en konstrueret navneleg, som fordrede, at jeg var interesseret i det, jeg kiggede på. Først da jeg skulle anmelde kampagnen, nåede jeg frem til, at produktet har en konkurrencemæssig fordel, der nok er værd at tage med,” skriver Hanne Feldthus og fortsætter:
“Tænk, hvis kampagnen for ingeniørfaget på tilsvarende vis havde ironiseret over vores stereotype billede af ingeniører som verdensfjerne regneark-nørder, der har svært ved at begå sig i den almindelige verden. Det ville snarere have bekræftet os i vores fordomme end ændret på dem. I stedet tør kampagnen portrættere sympatiske unge, der kommer med vedkommende og indsigtsfulde betragtninger om deres liv, virke og drømme. Kampagnen pakker på beundringsværdig vis sit budskab ud og ikke ind. Den manifesterer en selvtillid, som bærer budskabet fornemt igennem. Og så er den så godt lavet, at man tilgiver, at kampagnegrebet er set før.”
