Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Sundhedskampagner tager udgangspunkt i den forkerte – eller måske manglende – indsigt. Det gælder også udgangspunktet for fødevareministerens netop nedsatte måltidstænketank, mener professor.

Fødevareminister, Dan Jørgensen, har sat gang i en kampagne, der skal forbedre danskernes kostvaner og i den sammenhæng både udskrevet en konkurrence om en ny dansk nationalret og nedsat en måltidstænketank med 20 eksperter, der skal komme med forbedringsforslag til danskernes måltider.

Men den slags kampagner fejler ofte, fordi deres udgangspunkt er, at danskerne mangler viden om, hvad man skal spise. Og det er et forkert udgangspunkt, siger professor.

Sundhedskampagner skal ikke fortælle folk, at de skal ændre adfærd fordi de gør noget forkert. For de fleste har i forvejen viden om området og mener, at de i det store og hele gør det rigtige inden for de rammer et travlt familieliv giver.

Det siger Bente Halkier, professor ved Institut for Kommunikation på RUC, til Berlingske:

”Forbløffende mange kampagner tager udgangspunkt i en underskudsmodel, en såkaldt ’deficit’-tilgang. Kampagnens afsendere antager, at målgruppen mangler viden om at de gør noget forkert. Hvis de bare får den, vil de bruge de tilbudte redskaber til at gøre det bedre. Det er ret overraskende, at så mange kampagner slet ikke tager højde for, at folk faktisk selv mener, at de gør det rigtige”.

Derfor er udgangspunktet at finde den rigtige indsigt i hvem man skal hjælpe, og hvordan. Hjælpen til at finde den rigtige indsigt, kan findes hos Søren Kirkegaard, skriver Berlingske:

”En god kampagne skal først søge derhen, hvor dem, man vil hjælpe, befinder sig. For deri består al hjælpekunst”.

Formuleret på forandringskommunikationsdansk, som avisen skriver det: En kampagne skal tage udgangspunkt i målgruppens betingelser.

Fra professoren lyder det videre:

”Når ministeren går til angreb på spaghetti med kødsovs, går han direkte ind i den typiske fælde. Han glemmer at tage hensyn til, hvad der foregår i målgruppen. Småbørnsfamilier kæmper en desperat kamp for at opfylde mange forskellige krav. Det skal være sundt, børnene skal smage noget forskelligt, de skal have kød, de skal have grøntsager, de skal lære at spise sammen med andre , og så skal man også have tid til sport, skole, fritid og så videre. Det ved familierne udmærket, det er slet ikke viden, der mangler på området”.

Berlingske, p. 13.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club