Special: Design kan… flytte stemmer

Kristina May Pries,
CEO og partner i AM

I denne særudgave af ‘Design kan’ mødes tidligere direktør for Liberal Alliance Sune Aagaard og kampagneleder og kreativ ansvarlig for Alternativet Oliver Riel til en snak om kampagnedesign, og om hvilken indflydelse partiers branding og visuelle identitet kan have på deres medgang i folketingsvalget.  

I denne særudgave af ’Design kan… flytte stemmer’ er valget i centrum. Her tales om politiske kampagners mulige evne til at skabe genkendelighed blandt vælgere, og stiller spørgsmålstegn til designets kunnen, med hensyn til valgresultaterne.

Gæsterne er tidligere LA-direktør Sune Aagaard og kampagneleder for Alternativet Oliver Riel, der i denne særudgave mødes med podcastvært Kristina May til en samtale om visuel kommunikation og parti-branding op til valget.


Hør også podcasten på Spotify, iTunes eller lokalt hos AM.

Valgplakater virker ikke – eller hvad?
Podcastet diskuterer blandt andet om, hvorvidt valgplakater overhovedet virker. Dokumentationen mangler, ifølge både Sune Aagaard og Oliver Riel, men indgroet i os hersker en tendens til at følge strømmen. Alligevel virker begge gæster sikre på at ved at bryde mønstret, kan man bedre bemærkes og huskes, når vælgeren ultimativt ender i stemmeboksen.

”Hvordan kan vi gøre det på en ny måde?” var et af de spørgsmål Oliver Riel, som stadig er kampagneleder for Alternativet, stillede dengang Alternativet slog igennem med en minimalistisk kampagne der brød mønstret. “Der er også Alternativet” lød sloganet på deres små valgplakater, som selvironisk var placeret under de andre partiers.

“Problemet med valgplakaten er, at den kun siger noget én gang. Den kan ikke udvikle sig. Den kan ikke interagere med dig. Du kan ikke tale med den.”

Rend mig i traditionerne
Alternativet havde som et dengang helt nyt parti en større bane at spille på. Sune Aagaard spæder til ved at forklare, hvordan ældre partier måske har en mere tungtvejende bagage, netop fordi institutionerne er mere traditionelt etablerede og kan føle sig nødsagede til at ”agere indenfor et snævert felt.”

Ifølge Sune Aagaard er det dog vigtigt at vise andre partier, at ”mulighedsrummet er bredere, end man ellers skulle have tænkt i traditionel politik,” selvom tendensen kan være at holde sig til det traditionelle head-shot og parti-logo i kampagnedesignet.

Oliver Riel mener ligeledes, at meget tyder på at man kommer til at se flere og flere ”størrelser og materialer” i brug fremtidigt, hvis flere tør tage chancerne. Han hentyder også til, at man skal holde øje med Alternativets folketingskampagne her i 2019.

Problemet med valgplakaten, som den er nu, er, at den ifølge Oliver Riel ”kun siger noget én gang. Den kan ikke udvikle sig. Den kan ikke interagere med dig. Du kan ikke tale med den.” Det er derfor vigtigt at gøre et betydeligt udtryk, eftersom designet enten kan skubbe alle partier ind i den samme kategori, eller bryde rammerne fuldstændigt.

Sune Aagaard tilføjer også, at plakaterne ikke skal være for skæve og sære. De skal være autentiske, og frem for at købe en ”pakkeløsning” hos et designbureau kan det være behjælpeligt at træffe valgene selv:

”Den veldesignede kampagne,” siger Sune Aagaard, ”kan påvirke vælgere til at sætte et kryds.” En valgplakats design er måske ikke altafgørende, men hvis budskabet og kernen af brandet træder igennem, kan det skabe mere genkendelighed op til folketingsvalget.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.