Design kan… skabes ud fra stærke ideer #9

Kristina May Pries,
CEO og partner i AM

Det niende afsnit af podcasten ‘Design kan’ dykker den i den vigtigste byggesten, når det gælder design: den gode idé. Sammen med de kreative tænkere Dorte Nielsen og Thomas Pries gøres der overvejelser om, hvordan den gode idé formes, udvikles og eksekveres.

I det niende afsnit af podcasten ’Design kan…’ tager Kristina May Pries en samtale om kreativitet, designtænkning og idéskabelse med formanden for Creative Thinker, Dorte Nielsen, og den kreative direktør for bureauet The Unicorn, Thomas Pries.

Samtalen begår sig på, hvor og hvordan den gode idé findes, samt hvorvidt den kan bruges til personlig forbedring –og endda til problemløsning på verdensplan.

”Jeg vil vove at påstå, at alle er født kreative,” argumenterer Dorte Nielsen blandt andet. Hun beskæftiger sig med at åbne for den fundamentale kreativitet hos både skoleelever og undervisere. Problemet ligger altså i, at mange glemmer at dyrke kreativiteten, når de rammer voksenalderen.

Podcasten kan også høres på Podbean, iTunes og lokalt hos AM.

Som kreativ direktør hos The Unicorn beskæftiger Thomas Pries sig også med kreativitet hver dag. Nok mener han, at teknologien kan frarøve os sund kedsomhed, men han bruger den også som et kreativt filter gennem sit arbejde. Et arbejde, hvor det handler om at turde være ”fjollet” og sårbar:

”Én ting er, at man sidder alene og tænker på tingene, men det bliver endnu bedre, når man kan åbne sin hjerne op sammen med andre […] Det kræver mod og en tryg kultur, hvori man tør åbne op og sige dumme ting, der pludselig bliver til noget genialt.”

Den gode idé er derfor ikke nødvendigvis den mest åbenlyse eller den ”første”, men kan findes ved at kravle igennem et hav af udadtil ”dumme” ideer. Den kan dog også sagtens være simpel og lige for næsen af en. Det svære er dog at få øje på dets kvaliteter i første omgang.

Man kan, ifølge Dorte Nielsen, anskue hjernen som et bibliotek, hvori der sidder en bibliotekar, der dirigerer én mod diverse specifikke områder. Hun mener, at hos kreative mennesker er der ingen direkte vej. Alle steder er sammenkoblede, og selv de mest usandsynlige elementer kan sættes sammen og give mening:

”Ideer kan komme rigtig mange steder fra. Hvis vi er mindre bange og skræmte over at skulle det her igennem, så bliver det først rigtig spændende, hvis man åbner op.”

Kreativitet kan måske endda smitte af på andre, og måske er det en god virus, vi bør udsætte os selv for. For hvis den gode idé kan føre til et design, der kan noget – er det så ikke, hvad vi alle bør sigte efter?

Opfordrer vi desuden andre til at være kreative, nu hvor verden har mest brug for det, kan vi måske forbedre den, for som Thomas rigtigt bemærker: ”Jo mere presset du bliver, desto bedre bliver du til det med kreativitet.”

Den gode idé kan altså optimalt løse problemer, fordele ansvaret mellem os gennem idéudveksling og skabe en virkelig forskel gennem praktiske og nytænkende designløsninger.

I sidste ende er en god idé er noget, der ifølge Dorte Nielsen, “kan gøre en forskel.” 

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.