Designbureau hjælper med bedre offentlig service

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Læs om et designbureau i en anderledes rolle. Samt om at reklameskatten nu for tredje gang bliver forsøgt indført.

Designbureauet Hatch & Bloom har hjulpet Holstebro Kommune med at skabe et nyt madkoncept til de ældre borgere i kommunen.

Tanken bag at hyre et designbureau er at udvikle bedre services ved at tage udgangspunkt i brugernes behov, også kaldet ‘servicedesign”.

Designelementet består i, at man inddrager metoder fra designverdenen til at iagttage og forstå brugernes reelle behov og samtidig benytter værktøjer som interaktionsdesign og digital design til at løse opgaven. Serviceelementet handler om, at man ikke fokuserer på det konkrete produkt, men på de services, der knytter sig til produktet.

Konkret gik Hatch & Bloom i dialog med brugere, køkkenpersonale, hjemmepleje, plejecentre og visitationspersonale for at finde ud af, hvor problemet lå.

Ud fra disse samtaler skabte designbureauet madkonceptet ‘Det gode køkken’, som blandt andet omfatter en udvidet menu, en velkomstpakke til de ældre og bedre procedurer for, hvordan de kommunale aktører samarbejder.

I dag er antallet af kunder øget med 22 procent , tilfredsheden er øget markant og salget af måltider er steget med 78 procent.

Potentialerne for servicedesign er enorme, siger Christian Bason, der er direktør for den tværministerielle udviklingsenhed MindLab og forfatter til flere bøger om emnet:

“Det offentlige har brug for at nytænke sig selv fra scratch. Det kræver radikal innovation, og her er potentialerne i servicedesign enorme, fordi disciplinen byder på nogle konkrete værktøjer til at tå til en ellers meget kompleks opgave”.

Mikkel Jespersen, partner i det digitale designbureau, 1508, der var blandt de første til at introducere servicedesign i det offentlige påpeger, at det offentlige er i gang med at bruge enorme summer på at digitalisere en stor del services og at der ikke er råd til at de flopper, fordi brugerne ikke kan finde ud af dem (Berlingske Politiko, p. 12-13).

Reklameskat for tredje gang 

To gange tidligere har henholdsvis Socialdemokraterne og SF forsøgt at indføre en afgift på reklameaviser, men har opgivet, fordi det blev vurderet til at være på kant med grundloven.

Men i lørdags blev regeringen og Enhedslisten ifølge Jyllands-Posten enige om endnu engang at forsøge sig med en reklameafgift på 400 millioner kroner, der skal træde i kraft i 2013.

Grunden til, at den tidligere er blevet vurderet som ulovlig, var, at det var vanskeligt at skelne mellem reklamer og blade og ugeaviser. Ifølge grundloven kan afgifter kun opkræves ved lov, men i praksis ville afgiften i høj grad bero på et konkret skøn af hver enkelt tryksag.

Politisk ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne siger til Jyllands-Posten, at der er kommet flere reklamer end sidste gang, man ønskede at pålægge en afgift og det tenderer et enormt ressourcespild og miljøbelastning.

Magnus Heunicke mener ikke, at det vil være på kant med loven denne gang, da man kan sondre mellem journalistiske produkter, der er momsfritaget og reklameprodukter, der ikke er (Jyllands-Posten søndag, p. 3 og Jyllands-Posten mandag, p. 2).