Det er sket nogle gange, at vi i disse spalter har skrevet om udbud, der måtte gå om eller blive annulleret.
Og hvis man er utilfreds med et udbud, har man kunnet klage over det, hvilket der er stadig flere, der gør.
Det er dog stadig kun 2,2 procent af alle udbud, der bliver klaget over og sammenlignet med andre lande er det meget lavt, siger direktør Mette Rose Skaksen fra erhvervsorganisationen DI.
Men desuagtet lægger erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen i et kommende lovforslag op til at gøre det både sværere og dyrere at klage over udbud.
I en embedsmandsrapport foreslås det bl.a. at klagegebyret bliver dyrere, jo større kontraktsum samt at klagenævnet kan afvise klager, som er udsigtsløse eller åbenlyst ubegrundede.
Desuden foreslås det, at klager skal kunne pålægges at betale sagsomkostningerne, hvis klager ikke får medhold.
Mens DI er kritiske overfor planerne, er den offentlige indkøbscentral SKI, positiv:
”Hos SKI forudser vi, at antallet af åbenlyst grundløse klager over udbud vil falde. Dermed vil Klagenævnet for Udbud få bedre muligheder for at behandle reelle og mere principielle klager, hvilket vi kun har ros tilovers for”, siger adm.dir. Signe Lynggaard Madsen.
Desuden mener SKI-direktøren, at den nye fordeling af sagsomkostningerne ligefrem kan blive en fordel for både de offentlige myndigheder og de private leverandører, fordi det vil mindske klagesager, der fremsættes for at chikanere og forhale udbudsprocessen.
Direktør i DI, Mette Rose Skaksen, mener derimod, at det er en glidebane at fravige det princip ved de danske nævn, at klageren ikke skal risikere en kæmpe efterregning, hvis man klager over en myndighedsafgørelse (Børsen, p. 8).
