Det er Webdanmark.com, der står bag en historie i weekenden, om falske webshops, som er dukket op i stor stil.
Det er kinesiske hackere, der står bag de falske webshops, og de hacker også troværdige danske websites, som derigennem kanaliserer de uvidende forbrugere ind på de tvivlsomme webshops.
Udover, at forbrugerne risikerer både at miste penge og blotlægge deres dankortoplysninger, risikerer de hackede hjemmesider at blive straffet i søgemaskinerne, fordi de uvidende står for at videresende trafikken til de falske sider.
Resultatet er at hjemmesiderne bliver usynlige i søgeresultaterne hos Google og skal bruge årevis på at genopnå placeringerne, skriver webdanmark.com i en pressemeddelelse.
Det var i forbindelse med en analyse af det digitale retail marked, at webdanmark.com fandt ud af, at falske webshops med flere end tusinde registrerede domænenavne, snyder sig til høje placeringer på Google og dukker op med masser af kundeanmeldelser, høje produkt-ratings og vilde rabatter på mærkevarer.
Webdanmark.com har listet de falske webshops op, som hidtil er blevet registreret – de kan ses her, hvis man scroller lidt ned.