Digitalt bureau opretter legat

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Legatet er på 10.000 kr. For at søge legatet skal man løse en case for en af bureaurets kunder.

Det digitale bureau Obsidian Digital ønsker mere fokus på udviklingen af nye talenter inden for den digitale branche.

Det er baggrunden for, at bureauet nu opretter et årligt uddannelseslegat på 10.000 kr.

Direktør og partner hos det digitale bureau Obsidian Digital, Emil Reinholdt, siger:

”Mange digitale bureauer må i dag selv rekruttere og oplære deres egne folk, og det koster både tid og penge, og er ikke en langvarig løsning, hvis vi skal kunne fortsætte med at vækste som branche”.

For at få Obsidians legat skal man løse en case fra en af Obsidians kunder. Der er i år tale om take-away portalen Hungry og casen går ud på at give input til deres ekspansion på det tyske marked.

Der er ikke krav om, hvad legatet bruges til, men ifølge Junior SEM konsulent hos Obsidian Digital, Christian Bertelsen, håber man at pengene bruges til at arbejde videre med egne projekter eller til at tage til udlandet for at tage et relevant kursus.

Der er deadline for ansøgning af legatet den 30. november. Vinderen udtrækkes den 15. december.

Her er link til legatansøgningen.