Dansk Annoncørforenings direktør fratræder

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Torben Rønler, der startede som ny direktør for annoncørforeningen i december, fratrådte sin stilling i går. Det har foreningens bestyrelse netop meddelt.

I december tiltrådte Torben Rønler som adm. direktør for Dansk Annoncørforening.

I dag meddeler bestyrelsen med formanden Michael Gamst i front, at Torben Rønler “efter aftale fratræder pr. 30. april som adm. direktør for Dansk Annoncørforening.”

Bestyrelsen meddeler samtidig, at man “igangsætter søgning efter ny direktør til foreningen”.

Indtil den nye direktør er fundet, indtræder næstformand Mette Dyhr i løbet af denne måned som interim direktør.

Torben Rønler kom senest fra et job som kommerciel direktør hos mediabureauet Mediaprint, der er en del af Mediabrands.

Før det var han fire år hos Peugeot i Danmark og Sverige som marketingdirektør.