Mediabureauet Maxus, der er en del af GroupM, skal have ny adm. dir. Henrik Abraham stopper efter fire år på posten.
“Vi har haft en fantastisk udvikling og er gået fra 10 til 25 mand med en stærk digital fokus og forankring. Vi er vokset år for år og har opbygget et godt team med en meget stærk kultur og holdånd. Maxus er et bureau i en super form med 6 nye kunder i 2015 herunder L’Oreal,” siger Henrik Abrahm og fortsætter:
“Efter 16 år i mediebranchen syntes jeg at jeg har taget ”min tørn” og vil bruge de næste måneder på at tænke over hvad den næste udfordring skal indeholde.”
Henrik Abrahm stopper i Maxus ved udgangen af februar og rekrutteringen af hans afløser er i fuld gang.
“Henrik er en stærk iværksætter med et kæmpe drive og bærer en stor del af æren for, at Maxus er et af de hurtigst voksende bureau-netværk i Norden, og vi kommer til at savne hans energi,” siger Jonas Hemmingsen, CEO for GroupM.