Discus Communications bliver nordisk lead-agency

Pressemeddelelse

Transcend, der producerer hukommelses- og lagringsprodukter, har valgt Discus Communications som kommunikationsbureau..

“Vi har i nogen tid været på udkig efter et PR-bureau, som skal hjælpe til med at skabe større synlighed omkring såvel vores brand som vores produkter på alle fire nordiske markeder. Og Discus Communications passer med sin viden inden for vores teknologiområde perfekt til Transcends behov,” siger Sherry Wei, Nordic Sales Manager hos Transcend.

Discus Communications har allieret sig med sine faste bureaupartnere i Sverige, Norge og Finland for at opnå dybest mulig lokal markeds- og mediekendskab i hvert af de fire lande.

Discus Communications’ integration af kommunikationsdiscipliner betyder desuden, at det traditionelle PR-arbejde kan suppleres med andre relevante marketingaktiviteter, og Transcend kan dermed opnå synergieffekter med f.eks. channel marketing og branding.

“Discus Communications har de sidste ti år opbygget en dyb ekspertise inden for hukommelsesområdet, og vi ser meget frem til at være med til at udbrede kendskabet til Transcends produkter og livslange servicekoncept,” siger Niels Christian Jensen, adm. direktør for Discus Communications.