Dis/play henter to kreative til ledelsen

Peter Engholm
25@mail.dk

Det digitale bureau har ansat en ny kreativ direktør samt oprettet en ny stilling som brand director.

Efterspørgslen på kreative opgaver inden for især design, content og branding har banet vejen for to nyansættelser på ledelsesniveau hos digitalbureauet Dis/play.

“Vi har fundet to nye folk i absolut topklasse, der skal være med til at sætte vores kreative kurs i fremtiden. Vi er utrolig glade for og stolte af, at det er lykkes at tilføje to så stærke profiler til holdopstillingen,” siger Steffen Blauenfeldt Otkjær, adm. direktør i Dis/play – og tidligere kreativ direktør på bureauet.

Valget til stillingen som Creative Director er faldet på René Christoffer, der kommer til bureauet med mangeårig erfaring i digitalt design fra både den danske og internationale webbranche. Senest som designchef hos 1508, hvor han har vundet både Creative Circles og øvrige priser for sit arbejde.

René Christoffer har tilbragt det meste af sin hidtidige karriere i London, hvor han bl.a. har arbejdet hos Large og Interbrand – og leveret iøjnefaldende løsninger for bl.a. Orange og Agent Provocateur.

Den nyoprettede stilling som Brand Director er blevet besat af Jens Thau, der skal være med til at udvikle brands og nye forretningsområder hos Dis/play.

Han kommer senest fra en stilling hos Thank You creative studio, hvor han var Commercial Director og har tidligere været ansat som Brand Director ved Midt Marketing A/S og er desuden Founder/CEO af Brandchester United.

I pressemeddelelsen fra Dis/Play fremhæves Jens Thaus evne til at “repræsentere essensen af brand personalisering. Han er i stand til at identificere, hvordan brands bliver relevante og appellerende”.