I går meddelte Niels Heilberg, at han stoppede som formand for de kreative – Creative Circle skulle derfor i forlængelse af sin årlige generalforsamling have ny formand. Det er sket – idet formanden 2007-2009, Dorte Nielsen, gør comeback på posten.
”Alt, hvad jeg har beskæftiget mig med, handler om at højne kreativiteten, og det gør Creative Circle til et oplagt sted at være: Foreningen har en formålsparagraf om at højne den kreative standard – så jeg vil sætte den faglige inspiration højt. Siden jeg sidst var formand, er der kommet et andet og større fokus på kreativiteten i det danske samfund, og det gør ikke min opgave mindre spændende,” siger Dorte Nielsen, der har en Master of Science in Creativity fra New York.
Bestyrelsen har fået tre nye medlemmer, hvoraf en – Silas Gøttler – har været medlem tidligere. Præsentationen er hentet fra Creative Circle:
- Marcus Fuchs, Sr. Art Director fra HelloMonday, der har været årets mest vindende digitale bureau de seneste fem år. ”En vigtig ressource for bestyrelsen i arbejdet med at bygge bro mellem vores nuværende design- og digitale kategorier. som oftere og oftere overlapper hinanden.
- Thomas Kolster, Mr. Goodvertising himself. ”Han kan tilføje et internationalt perspektiv via sin erfaring med værdibaseret kommunikation og med D&AD, hvor han har været jurymedlem.”
- Silas Gøttler fra Magnetix. ”Kommer med en stor Relations og direct forståelse, men med en digital tilgang, og det lover godt for vores kommende arbejde med at udvide Creative Circles rolle inden for Direct”.
Creative Circles bestyrelse 2015
- Dorte Nielsen, Formand
- Stig Lauritsen, Næstformand
- David Asmussen, Juryformand og Advertisingansvarlig
- Anders Wik, Digitaltansvarlig
- Jesper von Wieding, Designansvarlig
- Niels Heilberg, Directansvarlig
- Jan Andersen
- Romeo Vidner
- Thomas Falkenberg
- Janne Østergaard
- Eskil Busck
- Marcus Fuchs
- Silas Gøttler
- Thomas Kolster
Dertil kommer Camilla Næraa, der er sekretariatsansvarlig.