Dove inspirerer truck-reklame

Peter Engholm
25@mail.dk

Dove har med en række film prikket til kvinders selvopfattelse. Nu følger en anden annoncør i sporet med en elegant peptalk – med afsæt i trucks.

https://www.youtube.com/watch?v=tbHGYYD5MFM

Unilever-brandet Dove har længe brugt sine annonce-kroner på at plante strygebrætter på ryggen af kvinder; rank jer – I er smukkere og mere skønne, end I selv går og tror.

Hævnings-arbejdet med kvinders selvværd og selvrespekt har ikke blot kastet 100-vis af millioner visninger af sig, men også indbragt Dove top-awards i bl.a. Cannes Lions.

Derfor er det næppe så overraskende, at andre annoncører også har luret Dove af – lidt mere overraskende er nok det seneste eksempel, for her er annoncøren Ram Trucks.

En ny reklamefilm om – og målrettet – kvinder fortæller, at ”Courage is already inside” – og at der er rigeligt tilbage i reservetanken til at bryde fordomme og skifte (fuldstændig) gear.

Her handler det ikke om skønhed og du-er-smuk-jamen-det-er-du, men om evnen til at håndtere opgaver, man egentlig ikke troede, man turde. Filmen, der på én gang er rå og elegant, viser – udover trucks – kvinder, der tager udfordringen op, hvad enten det er monsterbølger, bjerge eller en scene.

P.s. Glæden ved være sig selv er i øvrigt ikke kun kønsbestemt – det gælder også skuespillere. En anden bilproducent – Renault – behandler fint Kevin Spaceys karriere i denne film: