DR har valgt at træde nye veje i en ny licenskampagne. Både i stil og i samarbejdspartnere, hvor man har valgt instruktøren Joachim Nielsen som direkte partner uden brug af bureau.
Den nye stil kan ses som selvstændig videretænkning af en svensk tilgang til licensopkrævning.
Den svenske Radiotjänst brændte for nogle år siden klart igennem med flashmob-film, hvor seere og lyttere, der troligt betalte deres licens, blev hyldet for deres gerning – i form af spontan sang.
Det var et kvantespring fra tidligere tiders kampagner, der gik målrettet efter sortseere – kampagner, der også kendes fra Danmark.
Nu betræder DR med sin aktuelle licens-kampagne nye stier – i lighed med svenskerne væk fra sortseer-stilen. Men her takkes der ikke, men appelleres i stedet til fællesskabet ved at vise DRs mangfoldighed. Det sker med tre nye film, der kan ses her.
“Vores tilgang er at fortælle den positive fællesskabshistorie. Dels fordi der bliver stadig færre sortseere, dels fordi tiden er en anden. I 2012 kan vi fortælle historien om at give til fællesskabet – det var ikke gået i 2006, hvor man var optaget af andre (fri)værdier. Det er mere konstruktivt – og samtidig en branding af DR,” siger Jacob Rosendal, markedsføringsredaktør i DR.
Filmene viser, hvordan seere og lyttere præsenterer og forærer DR-profiler til andre seere. Fra bonderøven til nyhedsværter, fra Emil Thorup på DR Mama over symfoniorkesteret til Barnaby.
Katrin Muth, markedsføringschef i DR, supplerer:
“Tiden er løbet fra løftede pegefingre og noget-for-noget. Her er en dialog i øjenhøjde – og et udtryk for fællesskabet. Hvad jeg godt ka’ li’ at se eller høre fra DR, er ikke nødvendigvis det samme som du ka’ li. Men fordi DR ikke blot har brede formater, men mange forskellige typer formater, så kan jeg så at sige give noget videre til dig. Og fordi vi er så mange, der betaler licens, så kan vi sikre mangfoldigheden.”
DR står selv bag filmene – forstået sådan, at man ikke har allieret sig med noget bureau, men skabt filmene sammen med instruktør Joachim Nielsen fra Idéfilm.
“Det er første gang i en længere periode, at vi ikke har et bureau inden over licensfilmene. Det er ikke udtryk for nogen politik – vi arbejder med bureauer on and off, og denne gang valgte vi at gøre det uden et bureau,” siger Jacob Rosendal.
