Danske uddannelsesinstitutioner, ekskl. universiteter, bruger godt 425 mio. kr. årligt på at markedsføre sig selv.
Og i går kunne man i Jyllands-Posten læse, at Socialdemokraterne og SF vil begrænse reklamebudgetterne på landets ungdomsuddannelser til fordel for undervisningsmaterialer og undervisning. S og SF ønsker et etisk reklamekodeks, der skal føre til, at uddannelserne kollektivt sænker forbruget – og hjælper det ikke, skal der indføres et loft for uddannelsernes markedsføringsbudgetter.
Det får nu Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening og Dansk Erhverv til at gå til modangreb:
“Socialdemokraterne og SFs forslag er skudt væsentlig over målet, da der ikke er skyggen af dokumentation for, at reklamerne ikke virker. Tværtimod lugter det lidt af en politisk automatreaktion,” siger Bjørn Karsholt, direktør i DRRB.
Vil du kalde det en planøkonomisk tilgang til reklame?
“Ja, for bag forslaget fornemmer man en holdning om, at al reklame er negativ. Men kommerciel kommunikation er nu engang at vise og sælge en vare eller en ydelse. Og når de selvejende uddannelsesinstitutioner vælger at bruge en pose penge på at markedsføre uddannelser hvert år, er det for at styrke de unges uddannelsesvalg, så de beslutter sig på et så oplyst grundlag som muligt – og fordi de kan se, at indsatsen virker. Det er jo meldingen fra skolelederne,” siger Bjørn Karsholt..
Han finder det sært, hvis et etisk kodeks skal rumme et max-beløb for, hvad der må bruges til reklamer.
“Et etisk kodeks bør fortælle, hvordan en vare eller ydelse bør markedsføres – f.eks. at man skal overholde god markedsføringsskik, ikke vildlede og i øvrigt være ansvarlig, når man markedsfører sig over for børn og unge,” siger Bjørn Karsholt.
Han mener, at det for så vidt er godt, at uddannelsesinstitutionernes markedsføring bliver kigget efter – ikke for at mindske budgetterne, men for at få et bedre produkt. Institutionerne kan sagtens, ved at konkretisere egne behov og forventninger, blive bedre reklamekøbere.
“DRRB og Dansk Erhverv opfordrer til, at uddannelsesinstitutionerne indgår i tæt dialog med reklamebureauerne, når markedsføringsopgaver skal sættes i værk og briefes. Dialog og forventningsafstemninger er afgørende for, hvor langt man når ud med reklamen efterfølgende,” siger Bjørn Karsholt.
Forslaget fra Socialdemokraterne og SF kommer ifølge DRRB-direktøren på et pudsigt tidspunkt.
“Vi har et folketingsvalg i vente, og her er politikerne jo ikke bange for at putte penge i markedsføring,” siger Bjørn Karsholt.
