https://www.youtube.com/watch?v=PBJbm_qBO0E
Duracell nævner det ikke selv, og det gør bureauerne heller ikke. Her tales blot om en juleklassiker og ”en juletradition”, men Bureaubiz krydser fingre for en advokat-fri jul og skriver ”Disney” – for det er nu engang en Disney-klassiker fra 1932, som er forlægget for en ny film fra Duracell.
”Santa’s workshop” er blevet fortolket og viderefortalt i ”Samtidig i Kaninens Værksted”, og bag filmen – der ikke er animeret, men har ægte legetøj i rollerne – står Grey London og svensk-ejede Acne.
”Næsten 40 pct. af batterisalget i Norden finder sted i månederne inden jul, så det er en vigtig tid for os. Takket være den produktforbedring, vi gennemførte sidste år, er Duracell nu det alkaliske batteri (i AA-størrelse, red.), der virker i længst tid. Det ser vi gerne brugt i legetøj, så der er i liv i det – også efter juleferien,” siger Céline Falch, Brand Manager for Duracell hos Procter & Gamble Nordic.
Hun tilføjer:
”Vi valgte at lave en hyldest til en juleklassiker for at vise, at legetøj får liv med hjælp fra Duracell-batterier.”
Filmen vises i de nordiske lande i denne uge på de sociale medier, heriblandt YouTube. Den vil også blive brugt som Duracells julehilsen til sine kunder.
”Santa’s workshop” har i årtier været en del af den svenske (og norske) juleshow-fra-Disney, og sidste år blev to sekvenser klippet ud af den oprindelige film, nemlig en jøde og en sort pige. De var en tand for stereotype, mente man – og den censurerende ’man’ var i dette tilfælde ikke svenske instanser, men Disney.