Af Pia Osbæck osbaeckpia@gmail.com
Thomas Sofienberg

Efter knapt et år på posten er Thomas Sofienberg blevet udskiftet med bureauets COO.

For knapt et år siden fik det digitale bureau en ny CEO, men nu fyrer man ham igen.

Det var Thomas Sofienberg, der kom til Dwarf fra et job som digital director hos DIS/Play.

I stedet har man udnævnt COO Lars Berntsen til CEO. Han kom til bureauet i maj sidste år.

Bestyrelsesformanden Peter Grønne siger om fyringen:

”Vi er selvfølgelig ærgerlige over at Thomas Sofienberg ikke kom til at fungere, men samtidig utroligt glade for at have fået en kapacitet som Lars Berntsen ombord. Lars er måske ikke lige så flamboyant som Thomas Sofienberg, men han kan til gengæld alt det en visionær administrerende direktør skal kunne, hvilket han har bevist som COO på Dwarf de sidste 10 måneder og tidligere som COO, og i en periode også konstitueret CEO, for Republica.”

Dwarf er i gang med en revitalisering hvor man opruster på strategisk vigtige områder som design/UX og Automation, og Thomas Sofienberg var udset til at lede revitaliseringen, men har efter Dwarfs bestyrelses vurdering ikke kunne løfte opgaven.

Lars Berntsen vil i direktionen blive suppleret med en kontaktdirektør, som man forventer at ansætte om nogle uger.

”I det fremtidige set-up vil Lars Berntsen tage sig af administration og drift samt af at sikre den leverancekvalitet Dwarf altid har været kendt for, mens vores nye client service director vil tage sig af salg, markedsføring, og strategiudvikling,” siger Peter Grønne.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. Skriv til britta@bureaubiz.dk og få et godt tilbud. Du kan også ringe på  71 74 79 91

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • Årligt gå-hjem-møde
Køb nu

Kommentarer