Af Peter Engholm 25@mail.dk

Philip Einstein Lipski er med True Award tilbage på podiet efter et velkomment los ud af bureauverdenen. Nu sidder han – forløst – hos sin kunde, Nordisk Film

“Da jeg var på bureau, kunne jeg ikke forestille mig noget bedre sted at være i verden. Nu, hvor jeg er ude, kan jeg ikke forestille mig at vende tilbage”, siger Philip Einstein Lipski. Og ja – navnet snyder ikke. Han er i familie med Albert Einstein. Men mere om det senere.

Han blev forrige fredag belønnet med hele to True Awards: Bedste kampagne og bedste viral/internet film – begge for de til-lejligheden-producerede spots for “Rejsen til Saturn”, der med foreløbig 386.000 solgte billetter er i Top-3 over årets mest sete danske film.

Philip Lipski er ikke uvant med award-podier: Både for Grey, hvor han begyndte som elev, og for Y&R har han vundet mere end en håndfuld Guldkorn. Forskellen mellem dengang og nu er, at han ikke længere er ansat på et bureau.

“Branchen er en rottefænger Den suger kreative til sig, og skandalen er, at de måske ikke udfolder hele deres potentiale. De er tabt for andre brancher, hvor de måske kunne producere mere værdi for sig selv – og samfundet. Man sidder uforløst på bureauet: Det er ikke ens egne penge, man leger med, samtidig med at man udfolder sig i ekstrem grad. Og man brænder ud. 9 ud af 10 kreative over 45 år er brændt ud, eller burde indse, at de er det. Der er ingen ære i at fortsætte”, siger Philip Lipski, der selv – omtrent med lige så lidt ære – blev “losset ud” af Winwin – med Hermann Haraldssons venlige mellemkomst.

“Jeg brugte mine chefer som sutteklud, og jeg ville bare have at vide, at jeg var fed,” siger Philip Lipski.

Han brugte sparket til at holde en lang barsel. Herefter indledte han et samarbejde med Nordisk Film, som han var blevet lejet ud til nogle år tidligere, da “Terkel i knibe” skulle markedsføres. Det nuværende samarbejde har varet i et års tid, og parterne har givet hånd på, at Philip Lipski er med på projekter, som løber de næste 1-2 år.

“Nordisk Film forløste mig, da de sagde “Dén klarer du”. Hvis din direktør er så åben og tør lægge ansvaret på én, der også tør – så bliver det bare så meget vildere. Over for den holdning tænkte jeg “Ok, så gi’r jeg et nummer”. Normalt bliver kreative pakket ind på bureauet, men mit kontor er hos kunden, og resultatet af mit arbejde, at lancere film, er ekstremt tydeligt – det hele kan aflæses på filmens åbningsweekend”, siger Philip Lipski.

En case i Advertising Effectiveness Award kræver 25 siders dokumentation …

“Ja, og mit arbejde kan aflæses på én linje. Gik det godt eller skidt? Det er befriende, også fordi film er et underligt produkt: Det rager folk. Der er en basal interesse for kultur. Og samtidig tør de filmfolk, jeg arbejder sammen med, at sætte sig selv på spil. De er ikke så forelskede i deres produkt som eksempelvis marketingchefer. Og det er ironisk, for i langt de fleste sammenhæng er folk som udgangspunkt netop ligeglade med dit produkt. Det kan virke som om, at marketingcheferne synes, at de – og deres produkt – er det vigtigste. Men i ingen af livets forhold fungerer det, hvis dit udgangspunkt er: Jeg er den vigtigste”, siger Philip Lipski.

I sådan en situation er det vel nærliggende at udfordre – og appellere til – kundens selvironi …

“Det ville du ikke få meget ud af. Samtidig er der følelsen af at investere så meget af dig selv, som kan ende med at blive til så uendeligt lidt … dén følelse må du æde i dig. Det er bl.a. det, du får bliver betalt så enormt godt for på et reklamebureau. Men der er en kløft mellem kreative og marketingfolk. Hvis der blev holdt en jobbyttedag, så ville både kreative og marketingfolk ligge rallende i hjørnet”, siger Philip Lipski.

Men du er stadig på bureau – ganske vist dit eget, i egen person – hvordan fungerer det?

“Jeg sidder hos kunden hver dag, og vi har aftalt, at jeg aldrig må holde kæft. Hvorfor skulle jeg ellers være der så meget? Samtidig får jeg også et stort øre af at være her. Og hvis endelig den dér jobbyttedag skulle finde sted, så ville jeg være bedre rustet til den,” siger Philip Lipski.

Du er blevet far – du arbejder mindre nu, end da du var på bureau?

“Kvantitativt arbejder jeg mindre, men kvalitativt er det den samme indsats”, siger Philip Lipski.

Og den forklarer du lige …

“Reklamebureauet er berigende med al sin kreative udfoldelse. Det er en atmosfære, der er vildt inspirerende. Noget af tiden går med bare at suge til sig. Selv om jeg har en idé om, at ikke alle bureauer har den i dag. Samtidig er denne bundjazz af kreativitet et frygteligt spild af fede tanker. Dette miljø skaber prodcesser, som kaster 1.000 ideer af sig, og mange af dem kan bruges i andre sammenhæng, men de udføres meget, meget sjældent. Bureauets kreative er så målrettede, at de næsten kun kan være kreative på baggrund af en opgave eller et problem. Og når de ikke har opgaver, så visner de – i stedet for at tænke kunstnerisk: At lave noget, som ingen har bedt dem om. De forløser ikke deres mange ideer. Stemningen er både kreativt befriende og lammende,” siger Philip Einstein Lipski.

På samme måde lyder dit ‘Einstein’ både lovende og krævende – eller bare en kreativ gimmick i sig selv …

“Min farmor er – langt ude – i familie med Albert. Jeg hedder Einstein, og som teenager holdt jeg op med ignorere det,” siger fysikerens fjerne slægtning, der selv tænker arv i forbindelse med den reklamebranche, som han – pænt eskorteret af Hermann Haraldsson – forlod.

“Hvis mine børn en dag gerne ville ind i reklamebranchen, på et bureau, så ville jeg klart sige “prøv det”. Det er en fed branche, der uden fine fornemmelser anerkender talent”, siger Philip Lipski.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club