Det vakte opmærksomhed, da Bjørn Stene, Espen Sørensen og Jacob Johansen lige før jul forlod Mensch. Dengang nøjedes de med at konstatere, at de ville noget andet.
Nu kan man så blive klogere på, hvad de vil.
De har etableret et selskab og taget plads på Grønningen i København – og det sker under navnet Charter Five.
Hjemmesiden er også på plads, og her kan man læse, at Charter Five er et Brand Consultancy med et strategisk tilbud inden for oranisering, marketing og vækst.
De har defineret fem services, der handler om:
- Core Story
- Growth Drivers
- Customer Experience
- Employer Branding
- Purpose
Det lyder videre:
”We manage projects in close interaction with our clients and we facilitate co-creation to ensure engagement of individuals, organizational alignment and minimize time of implementation.”
Charter Five P/S er stiftet af Bjørn Stenes og Espen Sørensens personlige selskaber.
De tre har fået nogle projekter/kunder med fra skilsmissen i Mensch, men på nuværende tidspunkt ønsker Bjørn Stene ikke at kommentere Charter Five og henviser til, at det nuværende site er “under construction”.