En masse serveringer, men reelt en sammenkogt ret – og det fungerer altså ret godt.
Design Matters er en konference skabt af digitale designere, målrettet digitale designere og talerne er primært digitale designere. Det lyder fagnørdet, og det er det også. Konferencen har tre temaer – det lyder stringent, men det var det ikke. Til gengæld var rodebutikken stærkt inspirerende og opløftende, selv for én, der ikke er en del af faget.
Det opløftende lå bl.a. i selve tilgangen og prægede tonen. Den var bevidst positiv, og det får hjertet til at banke lidt lettere i en corona-tung tid.
“Vi kunne se, at vi i de senere år har fokuseret på, at tech kan være dårligt for dig, for omgivelserne og for børn. Vi er tech-optimister og vil kigge på de fantastiske muligheder, der er for at designe en bedre fremtid,” sagde Ingrid Haug på scenen i Copenhagen Contemporary på Refshaleøen i København. Hun har sammen med Michael Christiansen skabt Design Matters.
300 deltagere og masser af håndsprit
Konferencen debuterede i 2015 og er vokset støt. Sidste år deltog 1000 digitale designere fra 45 forskellige nationer, og de udenlandske deltagere udgjorde næsten 70 pct. af forsamlingen. Deres tilstedeværelse var i år online. Med god indbyrdes afstand, mundbind (når man gik rundt) og ubegribelige mængder håndsprit havde konferencen fået plads til – og fysisk opbakning fra – godt 300 deltagere over to dage.
Ambitionsniveauet var upåvirket af mandefaldet, og arrangørerne lovede indhold blottet for salgstaler, bullshit og varm luft.
Hvordan samarbejder vi med maskiner?
Løftet blev taget alvorligt – bl.a. af konferencens første taler, Simone Rebaudengo, product designer fra oio.studio, der lidt nervøst spurgte publikum, om nogle billeder med tilhørende oplysninger om virksomheden nu også var for sælgende. Hans ærinde var ikke salg, men real fictional products:
”Vi elsker maskiner, der gør os skidt tilpas. Skakcomputeren Deep Blue slog verdensmesteren Kasparov. Han slog sig sammen med en anden maskine, Centaur, og sammen slog de Deep Blue. Det er ikke enten-eller, men både-og: Hvordan samarbejder vi med maskiner,” sagde Simone Rebaudengo.
Simone Rebaudengo på Design Matters
I stedet for at kigge på mennesker, der bliver stadig mere maskinelle, viste han eksempler på maskiner, der er menneskelige:
”Hvad laver robotstøvsugeren, når du ikke er hjemme? Hader dig, fordi du har sat en sofa midt i stuen,” sagde Simone Rebaudengo og viste et klip fra en robotstøvsugers liv og perspektiv. Et liv i gulvhøjde og midt i skidtet – og, forstod man på dens monolog, midt i en eksistentiel krise. Jeg gør rent, ergo er jeg til.
Ikke just hands-on, men herligt skævt. Mere konkret, men ikke mindre skævt, var et mix mellem Iittala og AI. Den kunstige intelligens viste stadier mellem to vidt forskellige stykker finsk design. Til det føjede han så katte, The unexpected functionalism of cats. Og spurgte i øvrigt, hvad der mon sker den dag, katte kræver copyright-betaling for alle videoerne …
Twitter: Overskrifter fortæller ikke hele historien
Hos Simone Rebaudengo var det luftigt og overordnet, mens andre havde begge hænder begravet i suppedasen, bl.a. Anita Patwardhan Butler, design director hos Twitter. Hendes case har til formål at reducere spredningen af misinformation:
”Problemet er, at folk deler artikler uden at læse dem. De er mindre tilbøjelige til at dele indhold, hvis de har sat sig ind i det inden. Så hvordan får vi folk til at læse artiklerne først,” spurgte Anita Patwardhan Butler og fortalte om overvejelser om farve, ikon, placering, størrelse og spørgsmål kontra løftet pegefinger.
Twitter skriver nu ‘Overskifter fortæller ikke hele historien’, og det har medført, at flere læser artiklen, og færre re-tweeter, kommenterer og deler. Men formålet var ikke at vise resultatet, men at beskrive rejsen. For de er – naturligvis – ikke i mål.
En god gryderet
Real Fake var et af konferencens tre temaer. De to andre var Next Gen Design og Scrappy Creative. Men var svært at skelne, og konferencen var i sig selv scrappy, altså rodet og sammenblandet. Det kunne lyde som en kritik, men er det ikke. Der behøver ikke at være en rød tråd i en konference for at gøre den vellykket – når blot talerne er entusiastiske og har noget på hjerte. Og naturligvis forstår sig på det emne, de taler om.
Virtual reality til skizofreni-ramte
Nicole Fronc Dumanski fra Khora formåede at ramme tilhørernes hjerter med sin case om at behandle skizofreni med virtual reality.
Trods medicinsk og psykologisk behandling hører 30 pct. af de skizofrene stadig stemmer. Ikke venlige, men ubehagelige og truende. Disse behandlingsresistente er målgruppen i et projekt, hvor den skizofrene i et VR-univers hører stemmen og ser avataren bag stemmen. Behandleren kan tale med både egen og avatarens stemme.
”Det er VR, men det er virkelige personer og virkelige problemer. Det er nyt for alle, både patienter og behandlere. En psykolog sagde ligefrem, at ‘vi bryder os ikke om teknologi’. Og vi er bevidst om, at teknologien kan være enten carrier eller barrier,” sagde Nicole Fronc Dumanski.
Hun viste, hvordan avataren bliver skabt, den variable afstand mellem patient og avatar samt den strand, hvor sessionen begynder og slutter, og det rum, hvor sessionen foregår.
”Vi fik en melding fra en behandler, der var lettet: Teknikken havde virket og nok så væsentligt – patienten havde fået et klart udbytte,” sagde Nicole Fronc Dumanski og tilføjede, at målet er at dæmpe angsten for stemmerne.
”Skal stemmerne så forsvinde? Nej, ingen siger, at de vil af med stemmerne. De ville være ensomme uden.”
Der var mere endnu
Som sagt en blandet landhandel:
- Tattoodo havde brugt pandemien og de lukkede blækhuse til at designe nye måder at komme under huden på kunderne, så at sige.
- Spotify brugte en musik-metafor – hvem og hvad er du i bandet, hvad giver dig energi – til at booste deltagernes egne karriere-overvejelser. Velkendt og med udgangspunkt i digitale designere, men ikke desto mindre inspirerende.
- Adobe var i køkkenet anno 2035 og leverede bud på morgendagens middag.
- Kunstakademiet demonstrerede a weird little tool, hvor dit ansigtsudtryk bliver aflæst, og fonten i den tekst, du har skrevet, udtrykker bl.a. glæde og vrede.
Bureau på vand uden brød
AKQA’s senior art director Frederik Schumann talte om Faking your personal health guide via AIO. App’en guider på holistisk vis – og med en kunstigt skabt dialog – til et sundere liv og et bedre helbred. Fodformet? Måske, men frem for alt en kvartet af autentiske kunder, der var alt andet end overfladiske:
”I fem dage skulle vi på teamet efterleve app’ens indhold, hvilket bl.a. betød nul koffein, intet sukker, hverken kartofler eller ris, og mindst 3 liter vand pr. dag. Herefter tog vi på weekend sammen, 4 fra kunden og 6 fra bureauet. Yoga-måtter, mere vand og en præsentation fra deres side, der tog hul på barndom, misbrug og andre tunge emner,” sagde Frederik Schumann.
Også han gik i design-detaljer, herunder moodboards, logoer og flere film, der viste, hvordan de arbejdede med vandfarver.
Frederik Schumann på Design Matters
Kunstner samler på snavs
Ikke alle på scenen i Design Matters var digitale designere. Maria Viftrup er kunstner og udtrykte sin aktuelle passion for snavs. Hun samler og udstiller sit eget snavs og har en postboks, hvortil man kan sende sit snavs. Hun har sorteret affald sammen med andre, så alle kunne blive fortrolige med materialet – og hermed erkende værdien i det.
Maria Viftrup erkendte, at hun ikke var digital og rakte ud til et samarbejde.
Så hvis kunstværker af kasserede kodestumper og efterladte pixels dukker op i den kommende tid, så ved du, hvor det begyndte.
