Enkelte udskiftninger i dialog-forening

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Jens-Peter Jensen fra Rainmaker er trådt ud, og Morten Hershøj er overgået til at være suppleant. Men formandskabet er intakt.

Dialogforeningen, Danish Direct, der blev stiftet sidste år i forbindelse med en strid omkring den årlige rejse til DMA-konferencen i USA, har foretaget enkelte udskiftninger i bestyrelsen.

Ifølge vedtægterne er halvdelen af bestyrelsen på valg efter 1 år. Alligevel gik hele den nye bestyrelse på valg.

“I år valgte hele bestyrelsen at stille deres kandidaturer til rådighed, for at tiltrække nye medlemmer og skabe en bedre bestyrelsessammensætning af repræsentanter for kunder, bureauer og leverandører i branchen” siger næstformand Ole Stangerup.

Resultatet blev nogle enkelte udskiftninger. Jens-Peter Jensen fra Rainmaker er trådt ud og Morten Hershøj fra DialoguePeople er overgået til at være suppleant. I stedet er Lars Bøje Jepsen og Sanila Rana trådt ind.

Jan Køhler forbliver som formand, og Ole Stangerup forbliver som næstformand.

Bestyrelsen ser nu således ud:

  • Formand Jan Køhler, RelationshusetGekko
  • Næstformand Ole Stangerup, Express
  • Kasserer Lars Bøje Jepsen, tidl. Danske Bank
  • Sekretær Sanila Rana, IBM
  • Grethe Berg, DM Partner
  • Chandra Mostov, Wunderman
  • Brian Carlson, Klausen+Partners
  • Jesper Juul Jensen, Dansk Industri – suppleant
  • Morten Hershøj, DialoguePeople – suppleant