Envision-direktører laver julebog og markedsfører den på tv

Peter Engholm
25@mail.dk

”Glad Juul” hylder den gode idé i at anvende ritualer og traditioner i marketing – uanset om man, som Anne Glad, elsker julen, eller hader den, som det er tilfældet hos Mona Juul.

Uenighed mellem den adm. direktør og den strategiske direktør på et bureau lyder som en opslidende affære – og noget der typisk ender med et farvel til en af dem. i Envisions tilfælde er det imidlertid en anderledes hyggelig affære, der er blevet afsættet for en bog, som udgives i dag:

Mona Juul hader julen, Anne Glad elsker den.

Bogen, ”Glad Juul”, ligger i forlængelse af de rapporter og studier, som Envision jævnligt udgiver. De distribueres normalt gratis til bl.a. kunder, men denne gang er udgivelsen en bog, der sættes til salg, trykkes i et ganske markant oplag og markedsføres på bl.a. TV2.

”Anvendelsen af ritualer og traditioner i marketing er en god idé, og vi har taget fat i den største tradition af dem alle; julen. Anne og jeg er enige om to ting; at julen er – udnyttet rigtigt – en god kommerciel succes, og julen får det bedste frem i os mennesker,” siger Mona Juul.

”Glad Juul” kan være svær at rubricere: Det er en fagbog med 11 danske og internationale cases, baseret på research og interviews, tilsat ”nice to know” om julekultur, traditioner hist og pist fra kloden, historie og forbrug. Læg dertil en række opskrifter; især på julebag, men også på, hvordan ”dit produkt kan få plads i julens indkøbskurv”. Afrundet med hhv. Mona Juul og Anne Glads personlige julehistorier.

”Vi er på 230 sider gået all in på julen og selv trykt bogen. Vi har lagt en mediaplan, og markedsfører den med bl.a. dagbladsannoncer og en lille, simpel reklamefilm på TV2. Det hele er produceret ekstremt billigt, fordi overskuddet fra salget af bogen går til Julemærkehjemmene,” siger Mona Juul.

De 11 cases i bogen er:

  • Coca-Cola
  • John Lewis
  • Tuborgs J-Dag
  • Macy’s Thanksgiving Day Parade
  • Georg Jensens juleuroer
  • Aalborg Juleakvavit
  • Julemærket
  • Kentucky Fried Chicken
  • QuickJulekalender
  • Cadbury Creme Egg
  • Tivoli