Af Peter Engholm 25@mail.dk
Tete-a-tete – fra venstre: Frank M. Dietrich, Rikke Vennervald Sørensen og Linda Dinesen.

Et nyt, freelancebaseret netværksbureau vil gøre virksomheder med dyre automation-systemer bedre til at udnytte deres investering.

Et nyt dansk dialogbureau har et fransk navn; Tete-a-tete.  Som den danske udtale, tæt-a-tæt, lægger op til, betyder vendingen en  samtale i en intim atmosfære.

“Navnet er præcis som den dialog, vi vil skabe mellem kunden og kundens kunder eller medlemmer,” siger Linda Dinesen, der er idékvinden bag det nye bureau.

Døråbneren til kunderne er kundens eget system – eller det system, kunden samarbejder med. Tete-a-tete vil gøre virksomheder og foreninger i stand til bedre at udnytte de automation-systemer, som de allerede har investeret (ofte dyrt) i – en investering, der er foretaget med henblik på at styrke relationen og salget til kunden.

”Mange virksomheder underprioriterer kvaliteten og relevansen af det indhold, de sender ud til kunderne. Virksomheden har godt nok købt et avanceret system – eller samarbejder med ét – der kan målrette kommunikationen ned til mindste detalje, men mulighederne bliver ikke udnyttet. Enten fordi man ikke har – eller ikke vil – bruge de ressourcer, det kræver. Eller fordi de folk, man sætter til opgaven, er for uerfarne og ikke ved, hvordan de skal gribe det an,” siger Linda Dinesen, der er projektleder og direktør i det nye bureau.

Med sig i Tete-a-tete har hun to freelance-tekstforfattere, Rikke Vennervald Sørensen og Frank M. Dietrich, og trioen har opsamlet deres mangeårige dialog-erfaring på bureauer som Tribal DDB, Grey Direct, Wunderman og Responsive.

”Netværks-bureauet med freelancere – og lavere timepriser – er efterhånden en velkendt model, som samtidig er en god vej ind i virksomheder. For hvis kundesamarbejdet – som det ofte ses hos de store relationsbureauer – skal indledes med en stor markeds- og kundeanalyse, så gør det dialogen dyrere end nødvendigt. Der sidder mange CRM-folk ude i virksomhederne og foreningerne, som selv har en kæmpe viden om – og indsigt i – deres kunder og medlemmer. Den viden arbejder vi videre ud fra,” siger Linda Dinesen.

Hun noterer sig, at vi aldrig har talt så meget om data og brugt dem så lidt – eller måske bare forkert. Hun mener, at udgangspunktet må være at spørge ind til kundens behov og interesser, f.eks. når han eller hun køber noget første gang eller tilmelder sig nyhedsbrevet. Og så løbende bruge de indsamlede data i kommunikationen – koblet med forskellige triggere hos kunden, bl.a. nyt køb, kontakt til kundeservice eller et afmeldt nyhedsbrev.

”Stadig flere virksomheder har kastet deres kærlighed på ”retargeting” og sender markedsføringsbannere efter kunden, når han eller hun har søgt på noget på nettet. Måske fordi man synes, dialog er for dyrt og besværligt. Og der er for så vidt ikke noget i vejen med at bruge adfærdsdata – de kan være nyttige for virksomheden – men retargeting kan også være usikker – og forfejlet,” siger Linda Dinesen.

Hun uddyber:

“Faren er, at kunden kan føle sig misforstået i stedet for at få en god relation til virksomheden. Da min nabo havde lånt min computer og søgt på babyjoggere, fik jeg f.eks. en masse reklamebannere for babyjoggere – og hvis der er noget, jeg ikke har brug for, er det sådan en. Alligevel får jeg dem tilbudt mindst én gang om ugen. Her ville det have været rart, hvis virksomheden vidste lidt mere om mine præferencer.”

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club