The Social Network er en velfortalt og spændende film om Facebooks tilblivelse, stifteren Mark Zuckerberg samt venner og fjender omkring ham. Spændingen blev udløst, givetvis i form af et lettelsens suk, da toppen i Facebook fik set den – eller fik den refereret, hvis de har folk til dén slags.
Koncernen har i al fald talsmænd og rådgivere til PR, og de var holdt solidt beskæftiget i tiden op til USA-premieren på filmen i forrige uge.
I den forbindelse omtalte Bureaubiz det alarmberedskab, filmen havde sat i gang hos Facebook. Et alarmberedskab iblandet et stort skvæt nervøsitet, der nok blev forstærket af planerne om en børsnotering næste år, og som bl.a. gav sig udslag i forsøg på at påvirke filmens manuskript.
I går havde The Social Network så dansk premiere, og anmelderne varierer fra godt tilfredse til udelt begejstrede – “manuskriptet er vittigt, sorgmuntert og intelligent. Instruktionen af David Fincher pletfri, og de mange fine præstationer en nydelse,” skriver Jyllands-Posten.
Bureaubiz har også set den, og gi’r den rask væk 5 ud af 6 ‘biz’er – men det interesante i denne forbindelse er, om den er PR-beredskabet værd. Naturligivis skal en koncern som Facebook, hvis værdi er opgjort til 25 mia. dollar, konstant og konsekvent have antennerne ude, og lidt proaktiv lænen-sig-tungt-op-ad-filmproducenten skader vel næppe. Men der er overordnet set ikke den store grund til bekymring.
The Social Network er ingen dokumentarfilm, hvilket folkene bag da heller ikke påstår – og de understreger, at der er taget de nødvendige kunstneriske friheder.
Der er hverken biljagter eller special effects i filmen – ej heller karaktermord på Mark Zuckerberg. Han beskrives – med betydelig kant – som en hacker, en nørd med en betydelig intelligens, vel at mærke en logisk-matematisk én af slagsen, ikke en social.
Bag om Facebook kommer vi ikke. Vi får ikke et forsøg på at forklare fascinationen ved fænomenet, men som spille- og spændingsfilm får vi tilstrækkeligt meget at vide om Zuckerberg til at respektere hans indsats, intelligens og hans næsten autist-lignende tørre humor.
At det ikke er karaktermord, gør det ikke nødvendigvis til et positivt portræt af Facebook-grundlæggeren. David Fincher var ifølge imdb.com kontraktligt forpligtet til at holde filmen på under eller omkring to timer – om det er derfor, at der ikke bruges tid på at beskrive noget sympatisk træk ved Zuckerberg, skal forblive usagt, men det ligger fast, at man – for nu at blive i Facebook-sproget – ikke trykker “Synes godt om” knappen ved Zuckerberg. Eller ønsker at blive ven med ham.
Men det er samtidig en film, der indgyder respekt for sine personer og deres betydning for et netværk, der har samlet en halv milliard mennesker kloden over.
Man må også respektere indsatsen hos en anden Facebook-profil (hvis man kan bruge dét udtryk), nemlig Sean Parker.
Hvis endelig der er behov for noget damage-control, så må det blive i forbindelse med portrættet af ham.
Sean Parker, medstifteren af (musik)fildelingstjenesten Napster. spilles i filmen, meget apropos musik, af Justin Timberlake, der leverer en overbevisende indsats i at portrættere en hævngerrig, opportunistisk festabe, der har prøvet lidt af hvert, hvilket imponerer Zuckerberg.
Parker får kørt Zuckerbergs ven og medstifter, Eduardo Saverin, ud på usselt sidespor. Men det er indiskutabelt Sean Parker, der tænker de store tanker og får investorer til at skyde en solid sum penge i det spæde Facebook – alt dette mens Savarin stadig, og med ringe held, forsøger at sælge annoncer i New York.
Man føler dog med Saverin, der sagsøger sin gamle ven, mens filmen ikke er tilsvarende medfølende over for sagsøgerne vedrørende retten til Facebook-konceptet; de snotforkælede Harward-drenge Cameron og Tyler Winklevoss og Divya Narendra.
Skal The Social Network således anmeldes i et PR-lys, så er den næppe det store beredskab værd – men det er en gedigen og spændende skabelsesberetning.
