Instagram begyndte i slutningen af sidste år at etablere partnerskaber. Målet er 100 partnere på gobalt plan og I første bølge blev 40 virksomheder udvalgt.
Nu er der også kommet en dansk med. Falcon Social er blevet en del af 2. bølge og kan således nu kalde sig for officiel Instagram-partner.
“Jeg er stolt af at Falcon Social nu er officiel Instagram Partner, det er en stor milepæl for os. Instagram er et fantastisk medie til at engagere brugere, og det sociale netværk er kun så småt begyndt at indfri potentialet som marketingplatform.,” siger adm. dir. Ulrik Bo Larsen, mens Miakel Lemberg fortsætter:
“Falcon Socials løsning gør det muligt for vores kunder at engagere sig med brugere på Instagram ved hurtigt og effektivt at kunne svare på kommentarer og spørgsmål.
Vores lytteværktøj giver markedsføringsfolket bedre mulighed for at forstå deres publikum på Instagram ved at bruge både semantisk analyse (automatisk positiv/negativ tolkning af tekstens indhold, red.) demografisk og sproglig analyse. Da Instagram fortsat udvikler sig som marketingplatform bliver disse værktøjer uundværlige for at udvikle en effektiv strategi på Instagram.”
Mikael Lemberg er Director of Product Management hos Falcon Social.
Falcon Social er også partner hos Twitter og Facebook. Firmaet er i kraftig vækst. Omsætningen blev fordoblet i 2015 og der er nu over 260 medarbejdere.