Falcon Social henter social media ekspert hos Sitecore

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Mikael Lemberg bliver Director of Product Management med ansvar for social marketing i Falcon Social.

Social-media eksperten Mikael Lemberg var indtil begyndelsen af 2013 ansat hos Facebook. Siden da har han været ansat hos Komfo og Sitecore og nu skifter han igen. Denne gang til Falcon Social, hvor han skal være ansvarlig for social marketing med titel af Director of Product Management.

Produktudvikler Andrew Dahl siger om ansættelsen:

”Med sin dybe forståelse og erfaring inden for social media marketing og produktudvikling, vil Mikael Lemberg kunne hjælpe med at udvide det solide produkt, som vi allerede har og sammen få det til at nå nye højder.”

Hos Sitecore var Mikael Lemberg ansvarlig for en global udrulning af deres social media marketing-værktøj, Sitecore Social, mens han hos Komfo var Director of Product Innovation bl.a. som hovedansvarlig for produktudvikling af firmaets Ad Manager.

Tilbage i 2009, hvor Socialdemokraterne vandt regeringsmagten, var Michael Lemberg social media-strateg for Socialdemokraterne. Han er uddannet markedsføringsøkonom.

Falcon Social har 180 ansatte.