Rammeaftaler er ved at blive almindelige i det offentlige – ikke kun igennem den store SKI-aftale.
Odense kommune har netop afsluttet et offentligt udbud, hvor 10 reklamebureauer og 5 mediabureauer er valgt til at kæmpe om opgaver de næste to år. Samtidig er Elsparefonden i færd med nye bureauer, efter at Advance – bureauet bag fondens markante “Langt ude i skoven” fra sidste år – undlod at deltage i et nyt udbud.
Offentlige reklamekøbere skal sende deres opgaver i udbud – de er dog ikke tvunget til at lave rammeaftaler. Det er en model som kan have fordele – men også betydelige ulemper. Modellen kan blive en dårlig forretning for bureauerne – og nu ser man den tilsyneladende sprede sig til den private sektor, for senest har man set Novo Nordisk vælge bureauer på en rammeaftale, der umiddelbart har flere lighedspunkter med den proces, som Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) finder bureauer ud fra.
Bjørn Karsholt, direktør i DRRB, er normalt en afdæmpet mand, men når talen falder på offentlige udbud og rammeaftaler, er der for mange advarselslamper, der lyser, til at han som en anden Niels Helveg blot kan sige tjah-bum-bum-bum.
“Det første punkt er ressourceforbruget. Først skal bureauerne levere en række oplysninger i forbindelse med en prækvalifikation og siden måske også et strategisk og kreativt oplæg. Ressourceforbruget risikerer ofte ikke at stå i et fornuftigt forhold til indtjeningen, og dermed kan en deltagelse let blive til en tombola,” siger Bjørn Karsholt.
“Når bureauet så har været igennem processen og er blevet valgt som leverandør, kan det blive bedt om at skulle i miniudbud – altså bruge ressourcer på ny. Og har det endelig fået lov til at udføre sit arbejde, så er ophavsretten ikke nødvendigvis sikret. Andre bureauer kan på kundens foranledning arbejde videre på det stykke arbejde, som det første bureauet har stået for,” siger Bjørn Karsholt.
I Elsparefondens tilfælde var det netop disse kritikpunkter, der ifølge Jens Krog, adm. direktør i Advance, fik bureauet til i efteråret at trække sig fra et nyt udbud: At ens arbejde bliver til en stafet, som andre løber videre med, og som man måske får igen (og hvilket afsæt skal så bruges?), samt at miniudbud dræber kontinuiteten i kunderealtionen.
Novo Nordisk har såvidt Bureaubiz erfarer ikke bedt om egentlige oplæg i forbindelse med deres rammeaftale, men derimod blot en række oplysninger hos bureauerne. Ligesom bureauerne også må have andre medicinalkunder, dog ikke inden for samme medicinområde. Koncernen har dog endnu ikke svaret på Bureaubiz’ henvendelse.
Hvor Advance meldte fra Elsparefondens udbud ud fra et ressourcesynspunkt, så findes der også gode, mere strømlinede eksempler på offentlige udbud og rammeaftaler.
Lektier Online, som NetPeople har udviklet for Statsbibliotektet – og som Bureaubiz omtaler i dag, er blevet til, fordi bureauet er en SKI-godkendt leverandør.
“Det har været ekstremt straight. Vi har haft en mundtlig dialog med udbyderen, og gennem et par møder kunne parterne konstatere, at der var en god kemi. Det er lige sådan, vi gerne vil have det – og dét, der vel er meningen med en SKI-godkendelse,” siger adm. direktør i NetPeople, Jannik Liedner.
Han giver dog også et eksempel på et mindre sømløst SKI-arrangement:
“Man ser 10 bureauer, der allerede er SKI-godkendte, kæmpe om først at blive prækvalificerede. Selv om det ikke er super-omfattende, tager det stadig 15 timer i snit at udfylde papirerne. Hernæst skal 3 bureauer så igennem en oplægsrunde, som de hver bruger 100 timer på. Det er 450 bureau-timer på et projekt af et halvt års varighed – og en fast ramme på 100.000 kr. Således vil bureauerne i det konkrete tilfælde bruge ca. fem gange så meget tid på at hjælpe kunderne med at træffe et valg, end det vil tage at levere den efterspurgte ydelse,” siger Jannik Liedner.
