Af Jørn Duus. Hos Bergsøe 1980-84

Nekrolog af Jørn Duus: Denne artikel er til reklamebranchens historieløse unge. Nok har Bergsøe-navnet ikke fyldt meget i den danske reklameverden i en del år – men indflydelsen er betydelig gennem de mange, der er opdraget med Bergsøe-bacillen.

Hvis man bare kunne blive ansat på Bergsøe, skulle de ikke høre et ord om løn eller arbejdstid. Bergsøe var stedet dengang i 70’erne og 80’erne. Og skidt med at bureauet lå i Klampenborg, ude på sletten, som man hurtigt lærte at sige med det særlige tonefald, der skilte “os” fra “dem”.

Vi var noget særligt. Her kunne man være rebelsk og oprørsk, endda pænt venstreorienteret, og hvis nogen dengang havde brugt ord som alkoholpolitik, rygeregler eller sundhedstjek, ville Thomas have bedt den pågældende om at forføje sig og finde et job som panelsniger, et eller andet sted, i et ministerium, men ikke her.

Nu er det så slut.

Det har det måske i virkeligheden været i mange år, men nu lukker Bergsøe 4, og selvom navnet Bergsøe stadig findes på et nydeligt skilt derude på Strandvejen i Klampenborg, skabes ikke mere reklame med Bergsøe som bureaunavn på Tårbæklund eller på Stokkerup – bureauets to endnu statelige ejendomme.

Farvel Thomas.

Thomas? Thomas Bergsøe? Hvem er det, lyder det samstemmende fra den danske reklamebranche under 40, og det skal de ikke klandres for. I reklamebranchen hylder man fremtiden. I modsætning til mange andre semi-kunstneriske fag, er vi helt historieløse og glemmer hastigt fortidens storhed og koryfæer.

Nå, men Bergsøe med Thomas var et af de dengang tre fyrtårne i dansk reklame – sammen med Mogens Holten fra Ted Bates og Ole Stig Lommer fra Lund&Lommer. Fra de tre bureauer knopskød stort set alle de bureauer, der også i dag spiller en rolle på markedspladsen. Det var rugekasser for talent, kreativitet og iværksætterånd. Og Thomas var stolt af det.

Da Preben Erik Nielsen, Poul Mikkelsen og jeg dannede Nielsen, Mikkelsen & Duus (nu DDB) i 1984, var Thomas kun ærgerlig over, at det ikke kunne ske i Bergsøe-regi. Ellers tillykke. Godt drenge.

Han selv startede allerede som 23-årig med en lille tegnestue. I virkeligheden ville han helst have været bladtegner, men det gik heldigvis ikke. Tegnestuen voksede ret hurtigt til et pænt stort og vildt sted, nu i og omkring en herskabsvilla på Rosenvængets Allé. Midt i 70’erne rykkede man så ud på sletten i de føromtalte to store huse med udsigt over Øresund. (Godt set, Thomas, god udsigt i stedet for god løn).

Han selv rykkede ned i kælderen på Stokkerup, førerbunkeren, som vi kaldte den, og her blev der råbt og skreget og røget og grinet tværs over hans store grønne Børge Mogensen arbejdsbord, og det i så lårtykke stråler, at ingen af os, der deltog, senere har forvundet det.

I Klampenborg indførte man “Pariserkommunen”. Helt i tidens venstresnoede ånd. Alle skulle nu være medejere. Ledelsen blev kollektiv. Der indførtes tre løntrin. Bureauet blev opdelt i Bergsøe 1, 2, 3 og 4. Frihed (legio), lighed (cirka) og broderskab (ud over flere grænser). Thomas elskede den slags store idéer og planer, men efter få år overhalede virkeligheden de skønne drømme, og man gik tilbage til rå 80’er-kapitalisme.

Da Pariserkommunen lukkede og revisorerne gjorde status, viste det sig da også, at mange havde taget sig den frihed at hjembringe bureauets stereoanlæg, kunst og andre sager til privaten, ligesom kantinens store underskud kunne henføres til en anden menneskeret – nemlig fri adgang til bajere og smøger.

Derefter forsvandt først Bergsøe 1, så Bergsøe 3 til egne lokaliteter og nye navne inde i byen. Det nu halverede bureau gled stille og roligt mod glemsel og da Thomas i 2003 døde som 70-årig, var hans ånd for længst forsvundet fra Klampenborg og omegn. Han selv ligeså.

Men rigtig mange nuværende og tidligere højtprofilerede bureauer kan henføre deres opståen til Bergsøe. Og hist og her sidder da også enkelte tidligere Bergsøe-folk og arbejder i fuldt vigør – Claus Walther, Peder Schack, Poul Mikkelsen, Jens Winther og Dorte Zangenberg, f.eks. Det er navne, som selv den yngre generation af reklamefolk måske kan nikke genkendende til.

Men gælder det også Claus Lembourn, Peter Hiort, Morten Jersild, Morten Stenius, Preben Erik Nielsen, Niels Halding, Ole Brink-Olsen, Julian Williams, Mogens Nielsen, Peter Allerup, John I. Hansen (=Johnny Cash), Steffen Bue, Peter Christensen, Annemette Allerup, Birthe Dibbern og Ole Knappe?

Os, der har gjort det, vil altid være inficeret med Bergsøe-bacillen, hvis biologiske egenskaber er totalt inkommensurable med dagens reklamebranche. Det var bureauet før mig, kreativitet over markedsanalyse, udvikling og ikke tilpasning, indhold før form, engagement uden panelsnigeri og den slags gammeldags dyder, der alle er tæt på at afgå ved døden.

Ligesom vi gamle Bergsøe-folk. For Bergsøe-ånden krævede naturligt nok også kraftige stimulanser. Jeg ser stadig det høje skur, Thomas, for mig med en af sine daglige 40 Kings i ivrig gestikuleren gennem førerbunkerens tætte krigståger. Vi andre holdt os bestemt heller ikke tilbage. Der skulle kun en forårsgnist til at lave skurdag på bænkene udenfor de smukke huse, og fredag var altid halvt hviledag inkl. vino – alt sammen til fuld debiterbar tid. Det må du ordne, Johnny Cash, hvad fanden har man ellers en økonomifunktion for?

Så tak, Thomas. Og tak, Bergsøe. I var for viderekommende. Og derfor et stort held for dansk reklame.

Kommentarer

  1. Duus – for fanden hvor er det godt, du tog dig tid til at skrive det!
    KH Dorte

  2. Super indlæg – det var fedt at blive basket til af historiens vingesus!

  3. Hvor er det godt at læse tekst Duus – måske skulle du sætte dig for at bekæmpe den historieløshed som præger os.

    Kærlig hilsen

    Michael

  4. dejligt at høre historien fortalt og genfortalt, hilsen en af dem over 40

  5. Fin tekst, men lidt plat vinkel…

    “Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne.”

    Vist nok Sokrates, sagt for mere end 200 år siden!

  6. Kære Jørgen. Bacillen krøb ind under min hud i de sidste år af det gamle årtusinde. Den rumsterer stadig i fuldt vigør. Hylder stadig: Bureauet før mig. Indhold fremfor form. Og det røde tilsnit er med til at gøre mig til den, jeg er. Godt du satte ord på følelesen:-)

  7. Tusind tak Duus. Fantastisk og rigtigt skrevet. Jeg blev helt hensat til den tid, jeg var ansat og arbejdede for både Thomas og Bergsøe 4. Skønne år i min reklamekarrieres vår.
    mange hilsner
    Bente Svarre

  8. Kære Jørgen,
    Tak for det indlæg – det var Thomas blevet glad for. Oplevede det kun fra sidelinien, men selv dér var det jo den bedste underholdning man kunne drømme om. Så for ikke så lang tid siden nogle gamle showreels fra jeres tid – det fungerede bare stadig fantastisk. I lavede rigtig spændende løsninger dengang. Nu hersker “det muliges kunst” og hjerteløse panelstrygere har overtaget….gud ved hvor længe det holder?

    Savner sgu Niels og Cash!

  9. Jeg blev aldrig selv smittet med Bergsøe-bacillen, men jeg blev Duus-ificeret i mine første reklameår. Uden sammenligning i øvrigt satte det lige så stort et aftryk. Tak Duus. Både for det og for det historiske nedslag.

  10. Kære Jørn
    En fremragende nekrolog, med et bid der er så skarpt som altid.

    Jeg tror jeg taler for os begge når jeg mener at Bergsøe sjælen forsvandt med Thomas. At kende ham var at elske ham. Mogens ‘Holten’ Larsen har slæbt denne arv i grådighedens søle. Heldigvis, så lever Bergsøe stadig i en masse hjerter. Og Jørn har mere af Bergsøe i et af sine grå hår end Mogens Larsen har i hele sin krop.

  11. Duus kanon indlæg fra tiden hvor det var virkeligt fedt at gå på arbejde. Kh Peter

  12. Tak for minderne Jørgen.
    Selv om jeg selv sad på Lund & Lommer i Albertslund var der aldrig langt til Bergsøe.
    Åndelig talt.

  13. Ja, tiden er en anden nu. Og man kan nærmest kun glæde sig over at eks Søren Berg ikke fik lov at føre bureauet videre, idet han på ingen måde har noget af den gamle ånd i sig.

  14. Kære Jørn,

    Tak! Bergsøe ånden og de grundlæggende værdier levede faktisk videre en lang årrække op gennem 90’erne – og vil nok aldrig slippe os, der var en del af det.

  15. Hej Jørn
    Det er en yderst rigtig og flot nekrolog du har skrevet,men jeg syntes at du mangler én ting….nemlig alle de menige medarbejdere der sled og slæbte, for fælleskabet.

  16. I just stumbled on this article! In 1970 I was hired by Thomas as an art director on the Exxon account and worked with Niels Halding and others. I was fresh from college in Boston and it was my first agency job. I will never forget Thomas and all the creative people he introduced me to. He died way to young. I have been in the advertising business with my own agency for 33 years and I owe it all to the tall man named Thomas.

    Richard L. Baron

  17. Can’t believe I found this. I worked for Thomas Bergsoe until April 1970. In that great Villa on Rosenvaengets Alle. Remember Niels very well. I worked downstairs with Arne. I left for the USA and now live in Hawaii. Great parties.
    I think I even remember Richard Baron. I did some photos with him (I think) for Exxon standing next to a car holding a gas card

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club