”Vi har en vigtig opgave i at udfordre de kunder, der ønsker at kommunikere mere, end deres reelle indsatser egentlig beretter til. Det holder ikke, at man i 2025 forsøger at fremstå bæredygtig, blot fordi man har indført papemballage i en lille del af produktionen. Ligesom vi har stor opmærksomhed på at undgå kommunikation og kampagner med ’grønne’ buzzwords uden substans.”
Sådan siger Kathrine Graugaard, partner i Publico, på spørgsmålet om, hvordan bureauet rådgiver deres kunder om ESG.
Bureaubiz har spurgt hende og fire andre bureauledere om, hvor meget og hvordan de arbejder med kundernes miljømarkedsføring og hvor meget ESG-arbejdet fylder hos deres kunder.
Baggrunden er, at der trods EU-Kommissionens nylige udmelding om, at man vil rulle nogle reguleringer tilbage, har både Forbrugerombudsmanden med sin reviderede vejledning og den danske erhvervsminister Morten Bødskov med sit forslag om at inddrage greenwashing i markedsføringsloven, lagt op til stramninger ift. markedsføring af virksomhedernes miljøvenlige kommunikation.
Ingenting må nævnes som bæredygtigt
Som hos Publico, er man hos Vizuall meget varsom med at kommunikere kundernes miljøvenlige tiltag, siger CEO Elisa Grauenkjær.
”Miljøarbejdet er kun lige begyndt at spire i vores lokale kunder. Og vi må ofte gå særligt varsomt til værks, da vi ikke får konkret dokumentation fra kunderne omkring hvor bæredygtigt noget i virkeligheden er. Derfor har vi også som udgangspunkt den regel, at ingenting må nævnes som bæredygtigt. I stedet forsøger vi at vinkle det og have fokus på de positive tiltag, som virksomheden rent faktisk gør i hverdagen af grønnere tiltag. Og her lægger vi vægt på grønnerE.”
Oplever et pres for at komme på banen
For Publicos kunder fylder ESG-arbejdet efterhånden mere og mere, og mange af dem er udfordrede, når de skal kommunikere, fortæller Kathrine Graugaard:
”De oplever et pres fra både kunder, lovgivere og samfundet generelt for at komme på banen med ESG-initiativer og handling. Men vi har gentagne gange set virksomheder blive hængt ud for greenwashing – og i flere tilfælde med rette – men frygten for kritik har fået nogle til helt at undlade at kommunikere om ESG. De risikerer dermed at falde i den modsatte grøft: greenhushing. Og det er også en skam, fordi vi som samfund på den måde går glip af muligheden for at virksomheder kan lære af og inspirere hinanden på ESG-området.”
Alle de frække ord er blevet en fast del af kundernes kommunikation
Også Lindskov Communication, som især har kunder inden for industrielle erhverv som bygge & anlæg, energi & forsyning samt transport & logistik, har længe været i gang med at igangsætte tiltag fra FN’s Verdensmål, siger adm. direktør Lars Lindskov.
”Der er selvfølgelig forskel på, hvor i processen med ESG-rapportering, vores kunder er. Det afhænger bl.a. af størrelse, branche og om de er danske SMV eller internationale koncerner. Men allerede for 6-7 år siden mærkede vi de første strategiske efterspørgsler på ESG-regnskaber og kommunikationsmæssige input til ledelsesberetninger i årsregnskaber. De seneste år er CSRD, ESG, EU-taxonomi, Vecto og alle de andre frække ord blevet en fast del af kundernes kommunikation og dermed vores rådgivning og indsatser.”
Han synes, at de fleste af kunderne har godt styr på deres dokumentation, så bureauet oplever sjældent udfordringer med ’corporate bullshit” fra kunderne, lyder det fra Lars Lindskov.
Pres på at tænke i bæredygtige valg
CEO hos Buzzanova, Karim Stoumann, er opmærksom på, at dokumentationen skal være i orden, så man ikke bidrager til greenwashing:
”Vi går altid ind i dialog med kunden for at forstå deres reelle indsatser og sikre, at der er dokumentation for de påstande, vi kommunikerer. F.eks. har vi en tysk kunde, der udvikler materialer til byggebranchen. Her er der et stort pres fra forbrugeren og internt hos dem selv til at tænke i bæredygtige valg og løsninger, men vi er meget påpasselige med, hvordan vi lægger strategien omkring deres kommunikation, da vi oplever, at målgruppen har en forventning om, at de netop tænker bæredygtigt.”
AI vil skabe forandring i ESG-arbejdet
Bureauchef hos Bærnholdt Digital, Jaike Spijkerman, vil gerne have kunstig intelligens med ind i ESG-arbejdet:
”Hvis virksomheder bruger mere tid på at dokumentere end på at handle, rykker vi os ikke hurtigt nok. I dag kræver AI-systemer, at vi fodrer dem med beskrivelser af, hvordan en proces ser ud. Det næste skridt bliver, at AI selv kan observere, dokumentere og beskrive, hvad der rent faktisk sker i en arbejdsproces. Det vil gøre det langt lettere for virksomheder at dokumentere, at de overholder ESG-principper uden at de drukner i manuelt bureaukrati – en slags automatisk governance – og dét vil frigøre mere tid til at skabe reel forandring.”
Bureauerne selv – bum bum
Men hvordan står det så til hos bureauerne selv. Arbejder de med ESG ift. deres eget bureau?
”Skal jeg være ærlig, så fylder det ikke nok. Vi er selv i gang med lidt tiltag, men er et lille reklamebureau med syv personer, og det kan være svært at afsætte nok ressourcer til at rykke hurtigt på opgaven. Vi har mest haft fokus på E’et på nuværende tidspunkt. Når det er sagt, så er hele bureauets DNA bygget op omkring vores lokalegn. Vi har for nylig doneret en hjemmeside til et nyt og meget lovende projekt omkring skabelsen af et hospice i Thy, nemlig Hospice Thy. Ligeledes donerede vi en hjemmeside under corona-tiden til de lokale restaurationer, hvor de kunne byde ind med take-away-mad, og da krigen i Ukraine startede, var vi med til skabelsen af en platform, hvor Thyboer, og virksomheder i Thy kunne indsamle penge til Ukraine. Vi har dog ikke indskrevet noget i vores forretningsmodel herom. Vi griber det der føles rigtigt i nuet i stedet,” siger Vizualls Elisa Grauenkjær.
Fra Publicos Kathrine Graugaard lyder det:
”Selvom vi årligt donerer til lokal velgørenhed og bruger vores sunde fornuft i dagligdagen, når vi fx affaldssorterer, er det ikke i vores egen forretning, vi skaber den største forandring. Den største forskel gør vi hos vores kunder, når vi hjælper dem med at skabe klarhed og organisere deres ESG-arbejde.”
Heller ikke hos Buzzanova har man en formel ESG-strategi, siger Karim Stoumann:
”Men vi tager ansvar, hvor vi kan. Især medarbejdertrivsel betyder noget for os. Det handler ikke kun om image, men også om at skabe en virksomhed, hvor folk har lyst til at arbejde. Vi tager aktivt stilling til de ting, der betyder noget især for de unge medarbejdere, som Buzzanova primært består af. Uden det værdisæt tror jeg slet ikke, at vi er interessante nok som arbejdsplads og vil ikke kunne tiltrække de rigtige medarbejdere. Derudover er inklusion og diversitet bestemt noget, som vores team er et godt eksempel på. Vi har medarbejdere repræsenteret i mange forskellige arbejdslag – fra flexjob til akademikere, og har fokus på at sammensætte et team hvor vi inspirerer hinanden med forskellige baggrunde, kulturer og sociale kompetencer.”
Hos Bærnholdt Digital har man implementeret en række konkrete tiltag.
”Bl.a. en løsning, der estimerer besøgendes energiforbrug på hjemmesider – et værktøj, vi også kan anvende til at optimere vores kunders løsninger. Målet er at reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen, konverteringsrater eller den visuelle og indholdsmæssige kvalitet,” siger Jaike Spijkerman og fortsætter:
”Derudover har vi optimeret vores interne arbejdsgange for at undgå spild af tid og ressourcer – vi inddrager altid kunden tidligt i processen, så vi undgår at investere i løsninger, der senere skal forkastes. Vi tilbyder også grøn hosting via centre, der kører på vedvarende energikilder som vind og vandkraft.”
Lindskov Communication bor til leje i en gammel maskinfabrik, så der er grænser for, hvad bureauet kan gøre i forhold til bygningens CO2-udslip, siger Lars Lindskov og tilføjer:
”Men vi har installeret LED-belysning og tænker os om med energiforbruget. Vores fysiske produktion af magasiner, messebannere og tryksager produceres af faste samarbejdspartnere, der har de relevante certificeringer og kan levere CO2-beregninger efter kundernes ønske. Herudover holder vi markant flere online-møder end fysiske møder hos kunderne eller os, men om det er post covid-adfærd eller ESG-bevidsthed skal jeg ikke kunne sige.”
Han fortsætter:
”Samfundsansvar ligger indlejret i vores DNA – og ICCO’s Stockholm Charter er fx indskrevet i vores medarbejder-, freelance og kundekontrakter. Vi støtter som virksomhed forskellige sociale og lokale initiativer. Endelig har vi ofte mennesker i studie- eller ledighedspraktik, så vi kan bidrage til at hjælpe næste generation og folk på kanten af arbejdsmarkedet ind i fællesskabet, ligesom vi har oprettet flere faste stillinger med indfasning via løntilskud eller oprettelse af senior- eller deltidsjobs, der passer til den enkeltes livssituation.”
