Af Per Djervig-Chamby

Den slags holdninger er ikke svære at finde i USA, men det religiøse element kan ikke bare afskrives i vores egen hjemlige reaktion.

Med en amerikansk businessmand i bildæk som sidemand fra Florida til New York må jeg erkende, at der altid er mindst 2 forklaringer på et problem: en videnskabelig og en religiøs. “Finanskrisen er Guds straf, fordi ondskab, grådighed og egoisme er ved at ødelægge menneskeheden”, sagde han. Og han mente det.

Jeg har hørt anklager af den karakter før, men da var det vist nok de ugudelige bøsser, der skulle straffes med AIDS. Og endnu længere tilbage i historien, den gang det hele begyndte, var Syndfloden forklaringen på Noas Ark. Vi mennesker skal jo lære at opføre os ordentligt, og vi skal forstå, at der absolut er noget, der er større end os selv.

Nu er intet lettere end at tænke sikken idiot. Så langt ude ville en dansk forretningsmand i bildæk aldrig bevæge sig i forsøget på at forklare finanskrisen. Folkekirken er tom, og gudstjenester er blevet et ugentligt arrangement for præster, der ikke ynder at tale i større forsamlinger. Religion er bare ikke en del af vores hverdag.

Og dog!

Selv for en økonomisk dosmerpande som mig er finanskrisen ikke så svær at forklare. Men virkningerne er ofte selvudslettende religiøse. Vi skifter uden sure miner den sorte firma-Audi ud med den mere ydmyge og habituelle Citroën. Og selv om den private økonomi ikke har brug for det, skruer vi gerne ned for varmen, fordi det er et godt og sundt signal at fryse og lide som Jesus på korset – bare en lille smule. De virkelige troende skifter de bløde stole ud med hårde taburetter, og koger suppe på den bedrøvelige torso fra kyllingen i går, alt imens de gør mennesker grimme ved at sætte blålige sparepærer i de stakkels fatninger.

Det føles så godt med selvgode gerninger. Og med finanskrisen kommer de fra den ene dag til den anden. Det ligger bare dybt i vores kultur at være luthersk ydmyg og nøjsom. Det skal sørme gøre ondt, før det går godt. Ingen har som Karen Blixen beskrevet det bedre end i Babettes Gæstebud. Det er her, vi finder arveanlægget til den allestedsnærværende, nationale selvforståelses­fortælling om Jantelov og spidsborgerlig nidkærhed.

Religioner har ikke svaret på verdens udfordringer. Religioner kan måske rydde lidt op i krogene i det menneskelige sind, men de er ikke løsningen på finanskriser, sundhed, sult, uretfærdighed, kvindeundertrykkelse, uddannelse og selvskabte klimaproblemer. Altså alt det vigtige. Religioner er en mental krykke, et fix, som 1,2 milliard muslimer, 2 milliarder kristne og 1 milliard hinduer støtter sig til. Tankevækkende, at de 3 største religioner alene omfavner halvdelen af Jordens befolkning med tro, lydighed og løfter om et evigt liv.

Religioner har ellers haft deres chance til at skabe det paradisiske liv på Jorden. Før oplysningstiden var der i 1500 år ingen konkurrence fra hverken kunst, fritænkning eller videnskab. De religiøse despoter var alene, der var ingen finanskrise, ingen at skyde skylden på for dyrkelsen af pinsler, forfølgelse, djævelsk tortur og grådig undertrykkelse. Tiden var et sort hul, et verdsligt helvede, hvor menneskets evne til at udvikle og forandre verden blev nulstillet i Guds navn.

Finanskrisen handler om grådighed og egoisme, ingen tvivl om det. Men værre er det trods alt heller ikke. Den største trussel findes i det sammenstød, som religioner skaber, når de møder videnskaben – og ikke mindst hinanden.

Godt nytår!

Kommentarer

  1. Jeg læste din artikel fordi jeg søgte efter noget andet om finanskrisen på nettet, og da jeg skimmede, fangede dit sprog mig – MEN.

    Nu er jeg forvirret og spørgende:

    Hvorfor er det at du, og andre lige så usympatiske skribenter, med mellemrum føler et behov for at fortælle os allesammen hvordan verden hænger sammen, og at langt størstedelen af menneskeheden tager fejl, – i modsætning til dig…?!

    Hvorfor? Hvad rager det mig at du ikke forstår religion??? Jamen seriøst??? Hvorfor skulle jeg nogensinde igen læse noget af dig? Hvad med bare en liiiille bitte smule saglighed? Måske et reelt argument? Blot en enkelt reference til noget der kan betegnes som fakta – af andre end dig???
    Jamen – jeg er faktisk klar på ALT andet end din forsmåede, misforståede påstand om at omtrent 85% af jordens befolkning har brug for en mental krykke…

    Måske burde du søge en stilling ved JP… dine betragtninger vil sikkert gøre det godt sammen med en tegning af bombe-Muhammed. Du kan sikkert klare det som religion ikke kan, med din åbenlyse respekt for andre mennesker.

    Det mest underholdende ved din artikel, er at du beskriver religion som årsagen til alverdens problemer, og ignorerer fuldstændigt at du, som menneske (UANSET OM DU ER ATEIST ELLER FRELST) er ligeglad med hvem du fornærmer eller skyder noget i skoene – bare du får sagt din usaglige mening.
    Spørgsmålet er så, om ikke det netop er det du demonstrerer – respektløshed – som skaber en god del af verdens problemer?

    Jeg, er som mange andre kristne, IKKE perfekt. Min religion gør mig ikke perfekt! Jeg kan også blive så følelsesmæssigt involveret og såret, at jeg begynder at reagere, istedet for at tænke rationelt. En sådan reaktion kunne være at ty til vold. Men hvis nu jeg slår dig, fordi du sårer mig, – er det så min religions skyld?

    Det irriterer mig når en mand som du, på det sproglige niveau mestrer at forfatte en god tekst, men samtidig kan være så afstumpet på det tekniske/faktuelle og sociale niveau.

    Jeg vil ønske på dine vegne, at du en dag finder så meget balance i dit liv, at du kan respektere andres synspunkter så meget at du ikke behøver jokke på dem offentligt.

    Hvis du havde præciseret hvad der var din mening, istedet for at udtale det som fakta, så kunne jeg også sagtenst respektere dit synspunkt. Men istedet sidder jeg efterladt med spørgsmålet: Hvad er det egentlig du vil med denne tekst (ud over at fornærme/provokere omkring seks mia. mennesker)???

    – Harbo

  2. NÅR ORDET ER FRIT

    Heldigvis behøver vi ikke at takke nogen gud for ytringsfriheden, som giver os mulighed for at udtrykke og udveksle vores tanker, holdninger og meninger i ord eller billeder.

    Til ytringsfriheden hører ikke anonnyme trusler om vold.

    Det er relevant at diskutere værdien af anonymitet i et debatforum. Og hvornår, ordet er frit? Hvad er debatten værd, hvis man ikke vil stå ved sit ord?

    Og hører Harbos kommentar til i et forum som BureauBiz?
    Hvad er i øvrigt redaktionens retningslinjer for, hvad der bringes under “klummer” og “kommentarer”?
    Er det cencur ikke at ville lægge spalteplads til trusler og verbale overfald? eller er det kvalitetskontrol? Og hvorfor skal kommentarer være anonyme?

    På Facebook fjerner man bare (ammende)bryster. Personligt vil jeg hellere se på bare bryster (med eller uden mælk) end at høre på personlig forfølgelse i de fora, jeg (frivilligt) færdes i. Allerhelst vil jeg underholdes af mine venners udtryk på Facebook og høre mine kolleger udtrykke sig om bureaubusiness på BureauBiz.

    Og det er jo en heldigvis en smagssag. Og ikke en trossag.

    Lene Rohde

  3. Kære Lene,

    Jeg havde gentlig først skrevet et indlæg hvor jeg får aflad for mine frustrationer over dit indlæg da jeg umiddelbart mener at flere af dine udtalelser til mig, – hvs de er til mig -er stærkt malplacerede/misforståede. Men jeg har så svært ved at gennemskue hvad der er til mig, og hvad der er subtile opfordringer til andre, til debat eller lignende, og forstår generelt hvad det er du siger, så dårligt, at jeg ikke føler at jeg kan kommentere det retfærdigt, uden blot at diskutere tomt.
    Du taler om mig, men taler du til mig? Vil du i dialog, eller blot lufte tanker, uden respons?

    Hvis nogle af dine kommentarer reelt er til mig, så vil jeg gerne vide det. Ellers vil jeg gå min vej, i håbet om at jeg har fået blot een til at tænke over om det gavner noget, at fornærme blot fordi man kan, eller om man kunne finde det i sig selv at udtrykke sig mere diplomatisk, når man taler om det som ligger dybest i flertallet af mennesker på denne planet. Skal ytringsfrihed være lig respektløshed?

    – Harbo

  4. Kære Lene. Vi diskuterer løbende på redaktionen spørgsmålet om anonymitet. Vores konklussion er, at det ikke tjener noget formål at søge at stoppe det. Det er en del af debat-kulturen på nettet, og giver også mening i en række tilfælde, hvor relevante synspunkter kommer frem som ellers ikke ville komme frem. Lige nøjagtig i denne debat giver anonymitet dog ingen mening, men det er der så ikke noget at gøre ved. Desuden vil det være let at komme uden om medmindre vi bruger tid på at kontrollere navne og adresser. Alt dette betyder dog ikke, at ordet er helt frit, og vi har i et par tilfælde fjernet indlæg. Der er dog ret vide rammer uden at jeg kan give dig et præcist regelsæt ud over almindelig lovgivning. Og deciderede opfordringer til vold ligger uefter min mening uden for. Helt grundlæggende vil vi meget gerne have debat – men vi vil selvfølgelig helst have en relevant og fagligt inspirerende debat. Hilsen Finn Graversen

  5. Kære Finn,

    Jeg er ikke vanlig bruger af Jeres sider, endnu, men der er en sandsynlighed for at jeg kommer til det i større eller mindre grad når jeg er færdiguddannet, da jeg læser kommunikation.
    Af hensyn til min fremtidige færden her, (og på andre sider) vil jeg derfor meget gerne have hjælp til at finde ud af hvad der reelt er på færde i mit indlæg. Jeg har svært ved at se hvad det er der gør mit indlæg anonymt.
    Men mere væsentligt, så vil jeg meget gerne vide om jeg er for forblændet af min egen læsning til at kunne se den voldelige trussel.

    Jeg har ingen erfaringer med trusler, så i mangel på viden fandt jeg straffeloven – “§ 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd[…]”

    Og så er det jeg spørger – har jeg med mit indlæg skabt en “alvorlig frygt for eget eller andres liv” i nogen form?
    Bliver mit forklarende eksempel virkelig tolket som et seriøst forsøg på at skabe frygt for Hr. Djervig-Chambys helbred eller velfærd???

    Og selvfølgelig, Per, hvis du har følt denne frygt, vil jeg særdeles gerne vide det!

    Eller har jeg bare misforstået det hele?

    På forhånd tak,

    – Harbo

  6. Kære Harbo
    Med mindre du hedder Harbo og intet andet end det, så er det svært at identificere dig. For- og efternavn ville gøre det lettere. Hvad angår trusler, så ville jeg jo have fjernet dit indlæg, hvis jeg mente, at det rummede deciderede trusler. Dit første indlæg til Per Djervig rummer godt nok meget vrede, som ikke virker fremmende på en debat. Men nej – jeg har ikke fundet konkrete trusler i det. Hilsen Finn Graversen.

  7. Hej Finn,

    Fair nok, jeg forstår at min vrede ikke fremmer debatten. Uheldigvis reagerer jeg nogle gange med vrede, når andre har travlt med at fortælle mig hvad jeg tror på eller hvorfor. Det er en af konsekvenserne af negative generaliseringer om folk man ikke har kendskab til, eller forudsætninger for at kunne udtale sig om.
    Med hensyn til anonymiteten, så var min pointe at når I modtager min emailadresse, så er det jo ganske elemtært at finde min præcise identitet, da en simpel whois kan afsløre mit fulde navn, inklusiv “Harbo” som ejer af det domæne emailen stammer fra.
    Desuden er der vel to former for anonymitet – den hvor man frit kan true – reelt – og gemme sig bag en netcafes IP adresse, og den form hvor I som administratorer kan finde min identitet, selvom den ikke er blæst ud i mangfoldighed til enhver potentiel hacker…
    Mit fulde navn er unikt, hvorfor jeg MEGET sjældent bruger det på nettet. Til sammenligning findes der eksempelvis 10 forskellige “Lene Rohde” i Danmark. Det betyder at arbejdet for en hacker pludselig bliver en del større, og da der findes et utal af personer der IKKE beskytter sine personlige oplysninger, kan det sjældent tidsmæssigt betale sig at gå efter dem der gør.
    Men i denne sag er det vel næppe relevant for Lene Rohde at kende min præcise identitet, medmindre jeg som hun insinuerer, havde brudt loven og truet skribenten på livet. Og selv i det tilfælde er det jo ikke hende, men Jer der skal have adgang til mine data – hvilket jeg vil mene at I har. Min pointe er her at jeg IKKE, som Lene Rohde antyder, har forsøgt at gemme mig, for ansvarsfrit at kunne udtale mig. For trods ytringsfriheden, er det jo ikke lovligt at sige alt. Og det ansvar påtager jeg mig gerne, og har gjort det fra starten! Jeg skal tillige gerne påtage mig ansvaret for at svare med en vred tone, fordi jeg bliver vred når fremmede fornærmer mig og min tro, i ytringsfrihedens navn. Der blev spurgt om hvorvidt mit indlæg hører til på BureauBiz. Det ved jeg ikke. Men ved nærlæsning af Jeres formålsbeskrivelse, så undres jeg en smule over hvad der skulle gøre Per Djervig-Chambys budskab om enhver religions dårligdom til et perfekt emne på BureauBiz, – i modsætning til mit svar…

    – Harbo

  8. “Ingen har som Karen Blixen beskrevet det bedre end i Babettes Gæstebud.” Hmmmm …
    Er det bare mig – eller burde en tekstforfatter ikke være meget bedre til at sikre sammenhæng i sine formuleringer?

  9. Mit tilfældige besøg på denne side, udvikler sig stadigt stigende, i en retning jeg ikke havde forudset.

    Nedenstående indlæg om Karen Blixen, er IKKE mit indlæg, trods “Harbo” som afsender.

    Jeg ved ikke om det er en underforstået pointe jeg ikke helt forstår, eller blot en fejl, da jeg har det bedst med at kalde en spade for en spade. Klarhed skaber det i hvert fald ikke.

    – Harbo

  10. Kære Harbo
    Når jeg kommenterer på anonymitet, så er det i forhold til, om man giver sig til kende på en måde, som giver andre mulighed for at identificerer en. Jeg har ikke været inde og se, om vi kan finde dig gennem e-mailen, hvilket jeg forstår, at vi kan, og det er fint. Debatten kører uden forudgående kontrol fra vores side, og vi accepterer, hvis folk ikke ønsker at give sig til kende. Det kan man nogen gange forstå og andre gange ikke men fakta er, at det er sådan debatten på nettet fungerer – ikke kun på Bureaubiz men overalt. Vi skrider så ind, hvis vi syntes, at noget er gået over grænsen – men margenen er ret bred. Hilsen
    Finn Graversen

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club