“It’s a man’s world” sang James Brown i 1960erne, og dét udleves i tv-serien “Mad Men”. Problemet er, at det er stadig er tilfældet i toppen af international kreativitet. Mænd sidder på 97 pct. af topposterne, og det var afsættet for Cannes-seminaret “Beyond Mad Men – towards gender balance in creative roles”.
Arrangøren var bureaukæden IPG, hvis adm. direktør og bestyrelsesformand Michael Roth, slog tonen an:
“Den kreative branche halter bagefter, når det gælder om at rekruttere og forfremme kvinder – og det sker vel at mærke i en tid, hvor kvinders købekraft overgår Indien og Kinas – til sammen. Vi repræsenterer ikke dem, vi kommunikerer til, og det er, tankevækkende nok, første gang nogensinde, at vi beskæftiger os med emnet her i Cannes.”
Han blev suppleret af Kitty Lun, der er topchef for Lowe China:
“Cannes afspejler desværre fint problemet, hvor under 10 pct. af jurymedlemmerne er kvinder, og kun 1 ud af 13 jury presidents er en kvinde.”
Et panel af fremtrædende, succesrige kvinder interviewet af CNN-korrespondenten Soledad O’Brien, og Martha Steward, grundlæggeren af Martha Steward Living Omnimedia, lagde hårdt ud:
“Virkelighedens Madison Avenue var mere mandsdomineret og værre end “Mad Men”. Jeg var der. Vi blev bedt om at stille op i bikini. Hvorfor? Fordi det skulle bruges i en kampagne? Nej, vi vil bare se jer i bikini, lød svaret. Jeg blev rasende og udvandrede, og fik i øvrigt jobbet.”
Kimberly Kadlec, VP Global Marketing Group i Johnson & Johnson, fulgte op med et bud på, hvorfor det fortsat står skidt til:
“Forandringer gør folk utrygge – både i de kreatives Boys Club og blandt kvinderne selv. Og de skal blive mere bevidste om, hvad de vil og vil have – og udtrykke det. Kun på den måde har de en god chance for at få det.”
Den greb Martha Stewart:
“Hvis kun 3 pct. af de kreative topposter er besat af kvinder, så skal det ikke skræmme nogen kvinde – tværtimod. Tænk i stedet: Det er jo det perfekte sted for mig. Jeg kan gøre en forskel. Og reklamebranchen er jo også endelig ved at indse, at det er kvinderne, der køber bilerne … og køkkenerne og skriver checkene.”
Panelet var enigt om, at det var en dårlig idé at gennemtvinge kønskvoter i den kreative branche, og Soledad O’Brien spurgte, hvad der så skulle til – når f.eks. både advokat-kontorerne og den finansielle sektor – der ellers begge har været stærkt mandsdomineret – har været bedre i stand til at rekruttere kvinder til topposterne end bureauerne og marketingafdelingerne.
“De betaler bedre end de kreative, og dermed får kvinderne bedre råd til at få hjælp til at få et familieliv til at hænge sammen. Gi’ de kreative chefer 900.000 dollar om året, så skal det nok hjælpe,” sagde Martha Stewart til salens klapsalver.
Panelet forventede ikke, at de skulle mødes igen om 10 år og drøfte samme emne én gang til – og mest positiv var Carol Lam, managing director i McCann Erickson Shanghai,
“Det er bedre allerede nu. Jeg har aldrig oplevet nogen kønsdiskriminering. Vi har en udtalt mangel på kompetencer og talent, så der er brug for alle – inkl. kvinder, som efter min mening har mindre ego end mændene, og samtidig er mere eventyrlystne og åbne over nye muligheder.”
