Flere professionelle lobbyister, tak

Politikere og embedsmænd er generelt positive over for lobbyisme, men de efterspørger mere professionalisme og åbenhed blandt lobbyisterne.

Det viser en undersøgelse blandt 500 politikere og embedsmænd på tværs af 15 europæiske lande – foretaget af Burson-Marsteller, der ganske belejligt betegner sig selv som “lobby- og PR-bureauet”.

Og når Public Affairs-disciplinen har brug for at blive professionaliseret i Europa, så gælder det også i Danmark. Her har landbruget de dygtigste lobbyister.

Så her er en kravsspecifikation til PR-konsulenterne: Når europæiske politikere og embedsmænd mødes med lobbyister, vil de have klar besked. De vil vide hvem og hvilke interesser, lobbyisten repræsenterer, og de forlanger relevant, neutral information, der er baseret på fakta og ikke på følelser.

Også i Danmark efterspørger politikere og embedsmænd mere åbenhed fra lobbyisternes side. 68 pct. af de adspurgte i Danmark nævner, at mangel på neutral information er et af de negative aspekter ved lobbyisme, mens 39 pct. mener, at der er mangel på åbenhed blandt lobbyisterne.

“Undersøgelsen viser, at både politikere og embedsmænd faktisk er meget åbne for at mødes med forskellige interessegrupper. Men de forlanger, at dem, de mødes med, ved, hvad de taler om og er åbne omkring deres egne interesser. Og der er noget, der tyder på, at mange lobbyister har en del at lære i den afdeling,” siger Kim Larsen, direktør hos Burson-Marsteller.

På spørgsmålet om hvilke typer af lobbyister respondenterne oplever som transparente, scorer fagforeninger, virksomheder, NGO’er, brancheforeninger og ambassader generelt højt, mens bl.a. konsulenter, advokater og tænketanke får en mere moderat vurdering.

De danske politikere og embedsmænd vurderer, at det er landbruget, der er bedst til at få politisk indflydelse, mens energisektoren og medicinalindustrien kommer ind på hhv. anden- og tredjepladsen.

Hvad angår NGO’erne i Danmark, vurderer de adspurgte, at det er de forbrugerpolitiske, de energipolitiske og de kemikaliepolitiske NGO’er, der er bedst til at bedrive lobbyvirksomhed. Og hvor industriens typiske fodfejl er, at de er for aggressive, så gælder det for NGO’erne, at de er for følelsesladede og ikke baserer deres holdninger på fakta. Fælles for begge grupper er, at de ofte er for aggressive, og at de ikke har sat sig ordentligt ind i lovgivningsprocessen.