Af Peter Engholm info@bureaubiz.dk

Bureaubiz har i fem år samlet resultaterne i 10 danske og internationale uddelinger i en årlig award-sæson. Det blev til nye vindere hos både mediabureauer og de andre bureauer. Se Top3 her.

For femte år i træk har Bureaubiz talt point sammen ved en lang række af årets awards. I alt 150 danske bureauer høstede point – altså blev minimum shortlistet – ved de mange awards, og oversigten kan læses i årets bureaurapport.

Men allerede her kan vi afsløre, at der er et nyt bureau på toppen som årets mest prisvindende. I sig selv ikke så overraskende, for intet bureau har hidtil ligget nr. 1 på listen flere år i træk, men derimod er bureau-typen ny: Et digitalbureau i form af Hello Monday, der således bryder reklamebureauernes award-dominans.

Hello Monday har – i lighed med blot to andre bureauer; DDB og J. Walter Thompson – formået at placere sig i Top10 i alle oversigtens år. Og nu følger så det sidste nøk op til toppen, i år båret frem af arbejder for Google, j.views og Carlsberg/TV 2 Zulu. Bureauet blev det mest vindende ved både Creative Circle Award og DIA.

Der er pointmæssigt et stykke ned til nr. 2 og 3 på listen, UncleGrey og Robert/Boisen & Like-minded. Til gengæld har nr. 2 og 3 aldrig før ligget så tæt; blot et halvt point adskiller bureauerne, og det var den sidste award i ”2014/15-sæsonen”, Cannes Lions, der sikrer UncleGrey 2. pladsen.

Her vandt bureauet 5 løver med Canon- respektive Weber-arbejder samt hentede 10 shortlister, hvilket (antalmæssigt) er den største danske bureau-præstation i Cannes i dette årtusind.

Robert/Boisen kan sagtens se sig selv i øjnene. Bureauet står – sammen med Spies – for det mest prisvindende enkelt-arbejde det seneste år; Do It For Denmark.

Også blandt mediabureauerne er der skiftedag på toppen. De seneste to års mest prisvindende mediabureau, OMD, har i år måttet afgive pladsen til sin søster, PHD. 

Den nye førsteplads blev sikret via en pris ved DIA samt hele tre priser ved årets Rambuk. Her vandt OMD ingen kategoripriser, men vendt ikke desto mindre – og ret usædvanlgit – årets Grand Prix.

De mest prisvindende bureauer 2014/15 – Top3

  1. Hello Monday 116,5 point
  2. UncleGrey 79,5 point
  3. Robert/Boisen 79 point

De mest prisvindende mediabureauer 2014/15 – Top3

  1. PHD 39 point
  2. OMD 31 point
  3. Carat 19 point

Priserne i oversigten

Vi har i 5 år set på uddelingerne i 10 priser – 7 danske og 3 internationale. De dækker til sammen bureaubranchen, herunder reklame, digital, dialog og media, og de internationale priser er dem, der traditionelt set har trukket flest danske deltagere.

De 10 priser har været de samme i alle 5 år, bl.a. for sammenligningens skyld, men vi har naturligvis også noteret os, at den hjemlige award-scene har ændret sig betydeligt alene i år:

  • DM-prisen blev ikke uddelt og bliver fra næste år en del af Creative Circle Award.
  • Jyllands-Posten meddelte, at Aurora ikke uddeles i 2015. Planen er at blive en del af noget større i 2016.
  • Danish App Award blev en del af DIA, der cementerede positionen som landets største digitalpris.
  • Dansk Annoncørforening udvidede sin rolle som pris-arrangør, så den nu ikke kun står bag True Award, men også Danish Digital Award.


Årets bureaurapport udkommer torsdag den 13. august i trykt form: 40 sider med en lang række nøgletal på 248 bureauer fordelt på 6 bureautyper. Nøgletallene er unikke. De indsamles dels gennem de trykte regnskaber, dels gennem den journalistiske dialog, Bureaubiz har med bureauerne. Man kan således ikke uden videre finde nøgletallene selv eller andre steder.


Rapporten koster 1895 kr. ex. moms. For 500 kr. ekstra kan man få ekstra eksemplarer (maks. 5).


Bestil ved at maile Finn Graversen på finn@bureaubiz.dk

Årets bureaurapport præsenteres ved et arrangement i Bureaubiz og Kommunikationsforums lokaler i København onsdag den 26. august. Dette arrangement er nu udsolgt.


Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer