Forbrugerne er storforbrugere af internettet, når de skal have informationer om produkter og services, og de bruger apps til at styre hvor meget, de bevæger sig, hvordan de sover, hvor mange kalorier de indtager, til at købe ind og så videre.
I fremtiden vil der dog ske et skifte hos forbrugerne – fra aktive brugere af teknologi, til at de bliver passive brugere.
Det betyder, at brands kommer til at ændre deres forretningsmodel.
Det sagde fremtidsforsker, J. Walker Smiths, bestyrelsesformand i The Futures Company, på direct marketingkonferencen: &then, der foregår i disse dage i Los Angeles.
Fra selvstændige beslutninger til adfærd, der styres af teknologi
I fremtiden vil opsamlingen af data og viden ikke ske via f.eks. apps, men helt automatisk ved brug af sensorer og algoritmer. Det betyder, at det bliver forbrugerens adfærd, der kommer til at være afgørende for, hvad der bliver lagt i indkøbskurven.
J. Walker Smith kom med flere eksempler på produkter – enten på vej eller allerede på markedet – som gør forbrugerne til passive beslutningstagere.
F.eks. om wallet.ai, der kan sende realtime notifikationer, om det f.eks. er klogt eller ej at bruge penge på den kjole, man overvejer at købe.
Eller tasken ibag 2, der er designet til at kontrollere impulskøb. Ved hjælp af sensorer, der ved, hvad man har af penge, sender den en alarm til forbrugeren for at minde om ens økonomiske formåen. Og den låses, så man ikke kan få sin pung ud af tasken, hvis den registrerer, at man er et sted eller på et tidspunkt, hvor man er særlig disponibel for at komme til at bruge penge.
https://www.youtube.com/watch?v=4-sN7uh_nJI
Andre eksempler på sensorer, der betyder, at forbrugerne tager færre selvstændige beslutninger:
- Hovedtelefoner, der finder ud af, hvad humør du er i og vælger den musik, du har brug for
- Lys, der indretter sig i lejligheden efter det humør, som sensorer i dit tøj har målt du er i
- Sensor, der kan lægges i en kop, og måle det, man drikker og, om man drikker nok
- Tandbørste, der kan tracke dine tandbørstevaner og sende dem til din tandlæge
- Sko, der er forbundet med Google Maps – og hvor f.eks. venstre sko via en bevægelse giver besked, hvis du skal til venstre
- Indbygget eyetracking device, der kan se, f.eks. hvilke menupunkter, du kigger på i længst tid, og så ordrer den menuen automatisk
- Elektronisk enhed i ovnen med kamera, der tager et billede af det kød, man lægger ind, og som derefter automatisk tilbereder det
- Enhed, der lytter til dig, når du tygger og derefter har styr på, hvor mange kalorier du har indtaget
- Sensor, der kan måle dit stressniveau og bipper, at du skal gå ud af en butik, hvis du bliver stresset af at være i den
- pplkpr er en app, der kan se, hvis folk giver dig stress, og så bliver de fjernet fra dine sociale medier.
Nye forretningsmodeller
Hvad betyder det for virksomhederne? Det betyder, at de må indstille sig på helt nye forretningsmodeller, mener J. Walther Smith.
Eksempelvis kan tandlægen med informationerne fra den intelligente tandbørste, kræve flere penge af en kunde, der ikke følger de råd om tandbørstning, som tandlægen har givet ham.
Det betyder også, at hvor brands før fokuserede på at få forbrugernes opmærksomhed via reklamer, skal de fremover fokusere på at blive en del af forbrugerens algoritmer.
Brands skal derfor blive nærværende i forbrugernes liv i form af notifikationer, nudging og beslutningstagning. For forbrugerkøb vil ikke længere blive stimuleret af en ’tricker’. I stedet vil algoritmer give anbefalinger til hvad forbrugerne skal købe og ikke købe.
Hvad er mulighederne for brands?
Når forbrugerne slipper for selv at tage beslutninger, vil de fokusere på at opbygge sociale relationer, mener J. Walter Smith.
Derfor skal brands tilbyde social valuta, som folk kan bruge på at skabe relationer.
Især relationer, der gør os til del af en gruppe, vil komme i højsædet. Eksempler på sådanne kan være teknologier, der hjælper folk til at finde sammen om en fælles interesse for noget speciel mad eller en rejseapp for singler.
Eller Chelfies, som står for Changingroom selfies. Hvor forbrugerne tager selfies og lægger dem ud på nettet. Hvis de ikke får likes, prøver de noget andet tøj. Det tøj, der opnår likes, bliver det tøj, der købes.
Så ifølge J. Walther Schmidt bliver det de brands, der kan hjælpe forbrugerne med at skabe relationer, der bliver vinderne i fremtiden.
