For medieselskaber er gratis et bandeord, når det gælder internettet, og for et så hot selskab som Facebook kæmpes der også med at omsætte den enorme mængde brugere til indtægter, der kan matche værdisætningen af selskabet.
Internettet er alle tiders succes – for forbrugerne – bare ikke nødvendigvis kommercielt, og nu har konsulent-firmaet McKinsey regnet på, hvor meget forbrugerne rent faktisk får forærende på nettet.
Tallet er imponerende. Deres bud lyder på, at forbrugere i USA og Europa får værdier for 750 mia. kr. uden at betale for dem. Og tallet vil være kraftigt stigende. McKinsey taler om en næsten fordobling frem mod 2015.
Det fremgår af et McKinsey Quarterly fra januar.
Konsulentfirmaet har foretaget en analyse blandt 4500 web-brugere og bl.a. spurgt ind til deres villighed til at betale for forskellige aktiviteter. Der er tale om et bredt spektrum af anvendelser – lige fra e-mail til search, sociale netværk, opslag, kort, viedoer og underholdning.
McKinsey opgør den samlede værdi for forbrugerne til over 1100 mia. kr. En del er indhold, der direkte betales for – som f.eks. musik og spil. En del betales der for ved, at man accepterer en “forurening” gennem anmasende pop-ups og risikoen for, at data bliver brugt.
Det efterlader så et overskud i forbrugernes favør på de 750 mia. kr.
Til sammenligning betaler forbrugerne omkring 900 mia. kr. for adgang til nettet og firmaer bruger over 200 mia. kr. på annoncering hos udbydere.
Spørgsmålet er, hvordan firmaer kan søge at hente noget af den værdi ind, og her opgør McKinsey flere scenarier for en ændring af web-economics. Umiddelbart er det ret banale modeller omkring øget betaling for services eller øget annoncering, men grundlæggende konstaterer McKinsey, at vi er i et ret tidligt stadie af webeconomics, og at alle derfor skal være indstillet på betydelige forandringer af en eller anden slags.