9 mio. gange købte danske forbrugere tøj på nettet i 2011. Det er en stigning på op mod 50 procent i forhold til året før.
Det viser en undersøgelse fra Foreningen for Distance- og Internethandel, der offentliggøres i næste uge.
Derfor bliver danske modevirksomheder nødt til at komme på nettet enten ved selv at få en internetbutik eller ved at komme ind hos nogle af de onlinebutikker, der har flere brands i deres shop. Det siger direktør i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Preben Friis.
En af de virksomheder, der både udvikler og driver internetbutikker for andre, og selv driver en webbutik, er Boozt Group. Direktør for Boozt, Hermann Haraldsson, som er tidligere direktør for mediebureauet OMD, kan bekræfte danskernes interesse for at købe tøj over nettet.
Siden Boozt.com etablerede deres egen webshop sidste sommer, har de haft vækstrater på op mod 20 procent og Herman Haraldsson forventer at omsætte for 250-300 mio. kroner, hvoraf halvdelen kommer fra deres egen webshop.
Med hensyn til om man selv skal etablere en webbutik eller ‘leje’ sig ind hos andre, siger Boozt-direktøren, at det ikke er særlig kompliceret at lave en webbutik, hvis den kun skal gælde for det danske marked.
Men hvis man ønsker at være tilstede på flere markeder, er den daglige drift krævende, idet man har behov for flere sprogversioner, lokale betalingsformer samt en velfungerende logistik.
Bestseller er en af de modevirksomheder, der startede med at være repræsenteret hos Boozt.com, men nu er internetomsætningen blevet så stor, at de har samlet alle deres brands i egen webshop (Børsen, p. 12-13).
Sponsorater skal centraliseres for at give pote
Virksomheder bruger ofte sponsorater for at forbedre deres image eller udbrede kendskabet til virksomheden.
Således brugte Dong et sponsorat for foldboldlandsholdet til at øge kendskabsgraden , da elmarkedet skulle liberaliseres. Og ifølge kommunikationsdirektør, Jakob Askou Bøss, gik Dong fra at være kendt hos 15 procent af befolkningen, til 90 procent.
Så selvom aktiveringen af et sponsorat kan ende med at koste 3-4 gange så meget som prisen på selve sponsoratet, kan det ofte godt betale sig alligevel.
F.eks. vurderer Sponsorbureauet Promovator at alene håndboldlandsholdets kampe ved EM-slutrunden har en eksponeringsværdi for live-kampene på over 10 mio. kroner og oven i det kommer optakt, analyser, omtale og avisklip, som kan beløbe sig helt op i nærheden af 50 mio. kr.
De senere år har flere finansielle virksomheder sat sig på de tunge sponsorater. F.eks. er det finansielle virksomheder, der sidder på fem af de største sponsorater.
Ifølge sponsorkonsulent Lasse Glenstrup fra sponsorbureauet Promovator, skyldes det dels, at de finansielle virksomheder har råd til de store sponsorater, dels at de er blevet bedre til at lægge en sponsorstrategi og centralisere deres sponsoraktiviteter i stedet for at skyde med spredehagl.
Det er netop en ny strategi, der har gjort, at Danske Bank er gået ind med et 4,5 år langt sponsorat af fodboldherrelandsholdet til 16 mio. kroner om året.
“Vi havde en masse sponsorater, men var ikke kendt for noget. Vi ville bruge pengene mere målrettet og konklusionen blev, at det kunne vi med foldboldlandsholdet, siger Jeppe Laurizen, sponsorchef i Danske Bank (Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 6-7).
Brugte 16 mio. på valgkampsannoncer
Bureaubiz lavede i august sidste år en liste over, hvor mange penge de forskellige partier ville bruge i valgkampen. Dengang ville Liberal Alliance ikke ud med, hvor mange penge, de regnede med at bruge.
Nu siger partiet til Ekstra-Bladet, at man har brugt 16,1 millioner kroner på annoncer i 2011.
Partiets leder, Anders Samuelsen, vil dog ikke ud med, hvor mange af pengene, der kommer fra Saxo Bank. Men han siger til Ekstra-Bladet, at der er 15-20 bidragsydere, der har givet mere end 20.000 kroner (ekstrabladet.dk, 5. februar).