Danskerne vil gerne melde sig ind i kundeklubber og aflevere personfølsomme data, hvis de til gengæld får lidt rabat.
Flere store butikskæder melder om stor interesse for deres loyalitetsprogrammer, bl.a. Matas, der på halvandet år har fået 930.000 medlemmer.
Desuden har Coop rundet 1,1 millioner medlemmer efter to års hvervekampagne, mens Imerco i løbet af seks måneder har fået 160.000 medlemmer.
Forbrugerrådet forventer, at forbrugerdata og loyalitetsprogrammer bliver et magtfuldt værktøj i fremtiden og opfordrer derfor butikkerne til at bruge de mange mængder data varsomt og sikre sig, at kunderne reelt ved, hvad de går ind til.
Hos Matas, forsikrer adm.dir., Terje List, at man tænker sig godt om:
“Vores image er vores dyreste aktiv, så vi vil aldrig gå så langt kommercielt, at vores image kan blive bragt i fare”.
Terje List tilføjer, at man hver gang, man har villet ændre programmet, har spurgt forbrugerombudsmanden først.
Matas bruger indtil videre forbrugernes data for at se, hvilke interesser de har og senere vil man gå ind og analysere deres reelle købsadfærd og bruge den i personrettet markedsføring.
Hos Imerco fortæller direktør Villy Gravengaard, at man ikke som tidligere vil besvære kunden med at spørge om, hvad de interesserer sig for. I stedet beder man om lov til at se, hvad de køber. Og selvom man typisk vil give fem procent rabat på alle de varer, som medlemskunder køber, så mener direktøren, at investeringen er fornuftig:
“Vi bliver mere relevante for kunden, end vi nogensinde har været, og hvem vil ikke gerne tage sig godt af sine loyale kunder”.
Dansk Supermarked forventes også at starte et loyalitetsprogram. Den 1. april tiltræder koncernens nye topchef, Per Bank, der kommer fra den britiske supermarkedsgigant Tesco, som har arbejdet meget med loyalitetsprogrammer (Berlingske Business, p. 12-13).
Ministerier klandres for at bruge Google Analytics
Det er faldet Enhedslisten for brystet, at Skat og andre ministerier på deres hjemmesider – ligesom mange andre – bruger Google Analytics for at kunne optimere hjemmesiderne.
Enhedslisten mener, at ministerierne i stedet for den gratis Google Analytics, skal købe sig til overvågningen hos små udbydere for at beskytte borgerne bedre.
Også den uafhængige it-rådgiver Netplan advarer mod Google-overvågningen:
“Potentielt set kan Google godt bruge informationerne. Om man så gør det eller ej, er en anden sag. Der er jo i hvert fald én ting, som Google bruger analysen til over for private virksomheder, nemlig at styre AdWords – altså at sælge annoncelinks knyttet til bestemte søgeord”, siger Netplans adm.dir. Torben Rune.
Skatteministeriet afviser at skat.dk’s brugere risikerer at blive overdænget med tilbud fra revisorer, når de benytter sig af Googles tjenester, for der bruges ikke Google Analytics på de sider, der kræver log-in.
Samtidig vurderer ministeriet, at Google Analytics er et af de bedste statistikværktøjer på markedet. Det samme gør Undervisningsministeriet:
“Tidligere benyttede vi et system, der kostede 150.00 kroner om året og i øvrigt var meget vanskeligt at bruge. Google Analytics er gratis og meget let at bruge”, siger kommunikationschef Louise Sees.
Til gengæld tør bankerne ikke bruge Google Analytics:
“Vi benytter ikke Google Analytics, men Webtrends, på vores hjemmesider. Det har vi valgt at gøre, fordi vi gerne vil eje dataene selv. Vi ønsker ikke en situation, hvor tredjemand kan benytte data uden vores kontrol eller indflydelse”, siger Nordeas informationschef Claus Christensen.
Heller ikke Danske Bank bruger Google Analytics, mens Sydbank kun anvender det på hovedsiden (Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 12).
