Forbruget har været lavt siden 2008. Og selvom et flertal af danskere har flere penge mellem hænderne nu, end de havde før krisen, så bruger de dem (helst) ikke.
Danskerne ser sig selv som antiforbrugere og vil hellere købe brugte ting for at spare penge, selvom de har nok af dem.
Ifølge lektor Per Østergaard, der forsker i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet er der to slags antiforbrugere. De, der lægger hele tilværelsen om og flytter i bæredygtige fællesskaber . Og de, der signalerer antiforbrug ved at gå i afslappet anti-mærketøj og købe økologisk mad:
“Jeg ser det som ethvert andet modefænomen. Antiforbrug handler om at udskille sig på en cool måde. Men den her trend skaber økonomiske problemer for landet”.
Pej gruppen, der rådgiver om nye trends, mener, at det handler om ændrede værdier blandt forbrugerne. I opgangstider hylder vi penge, individet, overflade og rejser. I nedgangstider længes vi efter fællesskab, nære værdier, indhold og sammenhængskraft.
“Vi søger tilbage til naturen, til rødderne og det nostalgiske. Derfor er Bonderøven den store helt. Han er selvsupplerende og går rundt i islandsk sweater altid. Til gengæld er Fetterlein en af tidens skurke med alt det, han står for af forbrug og store armbevægelser. Da vi var på toppen af højkonjunkturen var han jo en stjerne”, siger trendforsker hos pej gruppen, Louise Byg Kongsholm.
Forbruget af nyt tøj og sko er faldet med 11 procent fra før krisen til efter krisen, viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig er salget af brugte ting og tøj steget.
Den Blå Avis estimerer, at der i 2011 vil blive omsat for 95 milliarder kroner genbrugsvarer – en stigning på 87 procent på to år.
Også Trendsales ser en ændring i forbrugsmønstret:
“Uanset hvor meget folk tjener, vil de gerne gøre en god handel. Det er ikke mit indtryk, at folk generelt mangler penge. De holder bare bedre på dem og får mere for dem”, siger adm. dir. i Trendsales, Martin Falslev Andersen.
Og det er helt forståeligt ifølge Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:
“Folk har meget, meget store opsparinger for tiden. Krisebevidstheden er stor; forbrugerne har lige så stor følelse af krise nu, som de havde i 2009. Det hænger bl.a. sammen med den globale økonomiske uro, stigende arbejdsløshed og situationen på boligmarkedet. Folk bliver bekymrede for, om de kan få solgt boligen, hvis de bliver arbejdsløse, og det bliver nødvendigt at sælge huset. Tvangsauktionerne er også langsomt stigende, så der er desværre, med god grund, bekymring hos husejerne over, hvad der kan ske. Derfor sparer de og lægger flere penge til side (Jyllands-Posten ErhvervWeekend Lørdag, p. 16 og Politiken Lørdag, p. 5)
