De nordiske forbrugerombudsmænd mødtes for nylig i Karlstad for at diskutere skjult reklame. Emnet kalder på opmærksomhed, for der var bred enighed om, at skjult reklame er et voksende problem – og det er vigtigt at forbrugere ved, hvornår der er tale om reklame.
”I alle de nordiske lande skal en reklame tydeligt markeres som reklame,” siger den danske forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.
Mangel på reklamemarkering er et problem, som er steget i takt med markedsføringen på digitale medier, både på sociale medier og på almindelige nyhedsmedier.
Forbrugerombudsmændenes opmærksomhed er ikke kun rettet mod bloggere, der agerer reklamesøjler, men også mod brugen af native advertising og content marketing, hvor kommercielle budskaber skjules i den redaktionelle tekst.
Når markedsføringen ikke sker i et traditionelt format, stilles der højere krav til reklamemarkeringen, så forbrugerne med det samme og på en enkel måde kan forstå, at der er tale om et kommercielt budskab. Både annoncører, bloggere og udgivere har et ansvar for, at en reklame markeres tilstrækkeligt.
”Alle aktører, som bidrager væsentligt til markedsføringen, er ansvarlige for, at reglerne overholdes, og reglerne gælder uanset i hvilket format og på hvilket medie, det kommercielle budskab fremgår,” siger Christina Toftegaard Nielsen.
Det fælles nordiske standpunkt går ud på, at forbrugerne let skal kunne skelne mellem, hvad der er journalistik eller personligt indhold, og hvad der har et markedsføringsformål. Et kommercielt budskab skal være tydeligt for læseren.
Hos bureauernes brancheforening, Kreativitet & Kommunikation, leverer direktør Tine Aurvig-Huggenberger også et budskab, der er tydeligt – ét, der lægger op til dialog og selvregulering:
”Vi vil gerne opfordre forbrugerombudsmanden til at indgå i dialog. Medierne og måden man kommunikerer på udvikler sig hele tiden og flyder mere sammen. Derfor er en rigid lovgivning måske ikke den mest hensigtsmæssige metode at løse problemet på. Vi forslår derfor det reguleres mere agilt gennem selvregulering,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.
