Den koldeste marts i mands minde blev afløst af en tør, varm og solrig sommer. Issalget for 2013 blev ikke overraskende det højeste i mange år. Men på 3. pladsen over Friskos mest solgte is fandt man et stærkt comeback, båret frem af folkets – om ikke hyldest, så i al fald likes.
Fra at være en glemt retro-is, der blev taget af kortet grundet dårligt salg, er den multifarvede karamel-is Zapp nu tilbage.
Kommunikationsbureauet Revolt har de seneste fem år stået bag Friskos markedsføring, herunder kampagnen Isvalg 2013, der med danskernes flere end 50.000 Facebook-likes bragte Zapp-isen tilbage på kortet – og det er netop involveringen af forbrugerne, som Frisko selv nævner som grunden til den effektive markedsføring.
”Ved at tilgå lanceringen som en folkelig afstemning på Facebook blev Zapps relancering folkets beslutning. Mange tusind danskere havde medindflydelse på det iskort, der står rundt omkring i hele landet og derfra kommer salget,” siger Friskos brandmanager Ditte Nielsen.
Hos Revolt, der også varetager Friskos Facebookside og PR på daglig basis, siger stifter og direktør, Morten Meisner:
”Zapp-kampagnen for Frisko er et godt eksempel på, hvordan virksomheder kan have gavn af at involvere deres forbrugerne i markedsføringen. Det handler om at lade dem tage en aktiv rolle, som medproducent af kommunikationen, frem for blot at opfatte dem som passive eksponenter,”
Frisko er ikke det eneste Unilever-brand, der foretrækker en involverende tilgang til markedsføring. Revolt er også lead-bureau for brands som Ben & Jerry’s, Hellmann’s og Neutral.