Amerikanere er fabelagtig gode til at få alting til at lyde positivt også i tilfælde, hvor deres udtalelser dækker over en mildt sagt ussel virkelighed.
For nogle år siden gik jeg således på gaden i San Francisco med en næsten tom flaske Cola Light i hånden. I mod mig kom en posedame med alle sine pakkenelliker, da hun var ud for mig, rakte hun hånden ud efter flasken og sagde: “Please. I am in recycling.” Hun fik den og et par dollar i tilgift for sit gå på mod, hvilket fik hende til at smile over hele femøren og afsløre et tandsæt, der lod meget tilbage at ønske. Men hun var i recycling, var hun.
Tilsvarende er ingen “young urban professionals” med respekt for sig selv “unemployed”. Nej, de er “in transition” eller “in between jobs.” Er det ikke en mageløs beskrivelse? En måde at signalere, at man ikke er sat permanent ud af spillet. En måde at vise, at man er sikker på, at det næste job står og venter lige om hjørnet.
Amerikanere er også opdraget med forpligtelsen overfor lokalsamfundet. Da staten ikke tager sig af alverden, må medborgerne selv træde i karakter. De kalder det: “to give something back”, og hvis man ikke på sit CV kan fremvise en passende mængde frivilligt arbejde, hvor man har givet noget tilbage, er det svært at få ordentligt lønnet job.
Ønsket om at give noget tilbage er heller ikke ualmindeligt herhjemme i vore moderne netværkstider. Alle er med på, at hvis man skal kunne regne sig som en del af et netværk, hvor man hjælper og anbefaler hinanden på kryds og tværs, må man sørge for at yde sit. Ikke i størrelsen en til en, men så regnskabet passer nogenlunde i den store sammenhæng på den lange bane.
Det medie, du sidder og læser lige nu, er skabt på grundlag af den filosofi. Der er ingen “store penge” bag, men til gengæld en række enkeltpersoner og firmaer, der gerne ville give noget tilbage ved at hjælpe Graversen & Co. med at få tingene til at køre.
Graversen & Co. giver selv noget tilbage ved at investere en frygtelig masse tid i at holde os alle sammen opdateret med, hvad der sker i branchen, vel at mærke uden at kunne være sikker på at hæve løn hver måned. De er ildsjæle, der insisterer på at kunne arbejde uafhængigt af trælse investorer. Og læserne bliver ved med at strømme til i skønne opadstræbende grafer, der ville få enhver medie-koncern til at tisse i bukserne af lykke.
Og det kan godt betale sig at bidrage til festen, hvilket Klumme og jeg er det bedste bevis på. Vi skriver gratis. Provokerende gratis, kan man sige. Til gengæld får vi en del opmærksomhed om os selv og de bøger, vi udgiver. Og vi er blevet en del af netværket. Vi får lært nye mennesker at kende, og ind imellem udmønter det sig i betalende kunder i Feldthus, Feldthus & Feldthus, hvilket man ikke skal kimse af, hvis man er “in between jobs,” hvad man nemt kan være i disse finanskrisetider.
(Jeg ved godt, at jeg har forsøgt at aflyse den åndssvage finanskrise en gang, men jeg indrømmer blankt, at det ikke lykkedes.)
Nu er Bureaubiz ikke baseret på ren gaveøkonomi, der er skam penge i foretagendet, men ikke nok til at realisere alle de produktudviklingsprojekter, der ligger i skuffen og venter på at blive til glæde for alle, der gerne vil følge med i branchen. Derfor har vi skumle planer om at forsøge at aktivere netværket i den kommende tid for at få sat skub i tingene.
Vi håber, at vi kan finde mennesker, der er interesseret i at give noget tilbage ved at investere lidt af deres tid med at hjælpe til, måske fordi de er “in between jobs” eller måske, fordi de bare er interesseret i at forøge deres netværksværdi og komme til at lære nogle nye mennesker at kende.
Hvad, projekterne går ud på, kan vi selvsagt ikke afsløre på dette sted, men der er brug for mange kompetencer indenfor mange discipliner, og du er velkomme til selv at melde dig under fanerne.
Og hvis du har lyst til at udfordre Klumme og mig ved at skrive et velformuleret og super skarpt indlæg, så er vi klar til at tage konkurrencen op.
De eneste, Bureaubiz som udgangspunkt ikke kan bruge, er folk i recycling-branchen, da nyhederne ikke trykkes på avispapir og dermed ikke skal genbruges.
Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har netop udgivet bogen “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
