Fuld turbo på IUM

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Det første mediebureauregnskab viser markant vækst – dog ikke på bundlinjen. Men der er investeret.

2011 blev et år med fuld fart på hos IUM, der som det første af mediabureauerne har gjort sit regnskab færdigt.

Succesen er dog klart størst målt på øget aktivitet – bundlinjen har ikke fulgt med. Men det er der en god grund til.

“Vores investeringer skal tages over driften, og regnskabet er udtryk for, at året er gået så godt, at der har været råd til at investere i både mennesker og kompetencer – samt i en flytning,” siger adm. dir. Michael Thim.

At der er investeret i kompetencer, vidner et andet tal om: de 83 medarbejdere kostede i 2011 i gennemsnit hele 7 pct. Men det er ikke generelle lønstigninger på det niveau, der er baggrunden – derimod flere seniorer og nye kompetencer, der koster noget mere.

Den markante fremgang i omsætning skal tilskrives vækst i den helt basale mediabureauforretning.

“Vi har en stor seniorstab, og det har gjort, at vi har kunnet tiltrække nye kunder,” siger Michael Thim, der samtidig kan glæde sig over, at IUM stod bag en markant fremgang i årets imagemåling fra MyResearch og Bureaubiz.

IUM har fornylig tilført et nyt forretningsområde i form af selskabet Orion, der skal arbejde med bartere. Desuden glæder Michael Thim sig over, at det er lykkedes at få Århus-kontoret godt i gang.

Nøgletal for IUM

  • Omsætning 698,598 mio. kr. +26,2 pct.
  • Bruttoavance 72,547 mio. kr. +9,6 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 874.060 kr. +1,7 pct.
  • Lønandel 65,9 (62,7)
  • Resultat af primær drift +9,517 mio. kr. -0,8 pct.
  • Resultat før skat 10,338 mio. kr. -0,1 pct.