Fynsk bureau i internationalt netværk

Bureauets kunder ønsker et internationalt set-up, og det søger man i et netværk fordelt på 17 lande.

Odense-bureauet Clockwork er blevet medlem af – og partner i – det internationale bureaunetværk Confrad Int..

Confrad er en sammenslutning af reklamebureauer med medlemsbureauer i 17 lande og hører dermed til blandt de større netværk for uafhængige reklame- og marketingbureauer. Missionen er at bygge og styrke alliancer, der hjælper medlemmernes kunder til at udvikle succesfulde internationale kampagner.

Formanden for netværket, Roland Santegoeds fra Holland, har været i Odense for at præsentere netværket for ledelsen i Clockwork.

Globaliseringen er et faktum – og grunden til at træde ind som partner.

“Vi arbejder i dag for en række kunder, hvor et internationalt set-up er et stort ønske. Samtidigt ser vi det som en klar konkurrence fordel at være partner i et stærkt, internationalt bureaunetværk. Medlemskabet af Confrad Int. sikre samtidigt både vores nuværende og nye kunder en effektiv sparring, når det drejer sig om internationale kampagner. Vi glæder os over at være en del af netværket,” udtaler Jan Lindholm. direktør i Clockwork.