Lysholm Reklamebureau kan den 1. februar fejre 25 års jubilæum og det har man valgt at fejre med et samtidigt generationsskifte, idet adm.dir. Mai-britt Jønsson og kontaktchef Peter Lysholm har overtaget ejerskabet. Ledelsesmæssigt er der dog ikke noget nyt, idet de begge har været på bureauet i en årrække.
Der har naturligvis været mange kunder forbi Lysholm Reklamebureau igennem 25 års virke. Blandt andet Nordisk Kellogg’s, Volvo Danmark, GlaxoSmithKline, LU Nordic, Kimberly-Clark, Sopexa, Apotekernes Amba, Reckitt Benckiser og SCA Hygiene Products.
Flere af disse er stadig kunder og samtidig er der kommet nye kunder til i form af Skoda, Crisco, Colorama og Nilfisk.
I sommers udtalte Mai-britt Jønsson til Børsen, at bureauet ikke har mærket krisen, og at det sandsynligvis er fordi bureauet er lille og specialiseret. I Bureaubiz’ Performance Index, BBPI, fra 2012, der rangordner bureauer efter overskudsgrad og vækst de seneste tre år, blev Lysholm Reklamebureau da også nummer fire på listen over bureauer med færre end 15 ansatte.