Den virale effekt er noget, som mange søger – men man kan aldrig være helt sikker på, hvornår den indtræder.
Den gode historie eller seværdige film kan være en model, man forsøger sig på – men der er andre veje. GIFer kan f.eks. opnå mange delinger. Det viser et eksempel fra det danske motion graphic studio, ccccccc.
Firmaet fik først en opgave at lave samtlige animationer til app’en 7DailyMoves, der er udviklet i Indien på vegne af et selskab i Singapore. Derefter lavede man så også en promotion GIF, og det lykkedes så godt at den i løbet af få dage blev set og delt af millioner af mennesker.
Den blev samlet op af nogle af de største sider indenfor humoristisk content, og indflydelsesrige fitnessudøvere verden over tog medejerskab på indholdet som de brugte til, at inspirere deres følgere.
”En GIF fylder så lidt, at den er meget velegnet til deling på de sociale medier. Men man skal turde give slip. Der er f.eks. ikke noget logo på GIFen, fordi det formentlig ville mindske lysten. Derfor er opgaven nu, at skabe koblingen. Det tror jeg til gengæld sagtens kan lade sig gør, for når folk har set noget interessant, vil de gerne vide, hvor det kommer fra,” siger adm. dir. Mads Buhl Hendriksen.
Ja, ja – vi ved den er lille. Den kan ses i rigtig størrelse her
ccccccc’s opgave knyttede sig dog kun til GIF’en. Den efterfølgende markedsføring har man ikke noget med at gøre.
Opgaven er i øvrigt kommet gennem ccccccc’s egen brug af sociale medier.
”Vi lægger en del små animationer eller film på, og den opmærksomhed, de får, fører ind imellem til, at vi bliver ringet op. Det var tilfældet med 7DailyMoves,” siger Mads Buhl Hendriksen.
Et andet eksempel er en opgave fra det amerikanske bureau Agenda NYC.
“De kontaktede os efter at de så et udpluk af animationer, som vi havde lavet til de sociale medier. Jeg var selv i New York under hele produktionsperioden, imens det grafiske team producerede fra Nørrebro,” siger Mads Buhl Hendriksen.
Kunden er et advokatfirma ved navn Morrison Foerster. Musikken er komponeret af Natal Zaks.