Efteråret står for døren og med det diverse udsalg eller mid-season sales med Black Friday som det store flagskib.
Sådan er det hvert år. Og hvert år kommer både forbrugere og forretningsdrivende i klemme mellem røverkøb og lange næser.
For hvordan er det nu med Markedsføringsloven og den såkaldte prismarkedsføring, hvor udsalgsprisen sammenlignes med eksempelvis en førpris?
Det er faktisk ikke så ligetil, forklarer Heidi Lindberg Andersen, der ud over sit daglige virke som advokat hos Kromann Reumert er tilknyttet Dansk Annoncørforenings juridiske medlemshotline.
”Problemet er, at Markedsføringsloven ikke rigtigt siger noget specifikt om priser – den siger sådan set bare, at man ikke må lave vildledende markedsføring,” siger hun.
Bøde, straf … og mediemøllen
Bortset fra en enkelt sætning om, at et produkt skal være solgt til den pris, man har solgt det til i en længere periode op til udsalgstidspunktet, forholder loven sig ikke til prismarkedsføring, der derfor må bero sig på retningslinjer frem for egentlige regler.
Og det er svært for markedsførere at navigere i, bemærker Heidi Lindberg Andersen.
”Forbrugerombudsmanden overvåger markedet tæt på området, og man skal ikke tage let på det. Forbrugerombudsmanden kan udstede relativt store bøder, eller man kan blive politianmeldt og skulle igennem en straffesag. Og så er der jo mediemøllen, som følger med.”
You have the right to remain silent
Har man som erhvervsdrivende trådt ved siden af, kan man i første omgang se frem til et såkaldt høringsbrev fra Forbrugerombudsmanden, der som uafhængig myndighed fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven.
I høringsbrevet fremlægger Forbrugerombudsmanden – siden 2015 personificeret ved Christina Toftegaard Nielsen – sine oplysninger og angiver sagens alvor.
Er overtrædelsen strafbar, bliver virksomheden gjort opmærksom på, at den ikke har pligt til at udtale sig. Kan forseelsen derimod højst føre til en løftet pegefinger, skal man stå skoleret og afgive sin forklaring.
Bøder på flere 100.000 kr.
Når man så har svaret, forklarer Heidi Lindberg Andersen, beder Forbrugerombudsmanden enten om yderligere oplysninger eller træffer sin afgørelse: Det kan være, at sagen droppes, men den kan også føre til en bøde eller sågar en politianmeldelse, hvorefter altså domstolene skal tage stilling.
Ender det med en bøde, fastsættes størrelsen på denne ud fra forbrugerombudsmandens skøn, der er baseret på tidligere afgørelser fra Forbrugerombudsmanden og domstolene.
”Der er ikke en fast takst; det afhænger af omfanget, indtjeningen og så videre. Jeg har set bøder på flere hundrede tusinde kroner,” fortæller Heidi Lindberg Andersen.
Home free med retningslinjerne
Markedsføringslovens sparsomme oplysninger på området fik Forbrugerombudsmanden til for første gang i 1997 fastsætte et sæt retningslinjer for prismarkedsføring.
De seneste er fra 2017 og er forhandlet på plads med relevante aktører som blandt andre Dansk Annoncørforening, Kreativitet & Kommunikation, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, DI Handel og en række andre branche- og interesseorganisationer.
Se Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring her.
”Retningslinjerne er ikke lov,” understreger Heidi Lindberg Andersen. ”Hvis man følger dem, er man home free – hvis man ikke gør, har man ikke nødvendigvis overtrådt markedsføringsloven, men man skal nok igennem en diskussion om det.”
Og så er der kunderne…
Forbrugerombudsmandens retningslinjer gælder med få undtagelser varer såvel som tjenesteydelser og kan ifølge advokaten med fordel tages i betragtning, uanset om man arbejder B2C eller B2B.
Og én ting er Forbrugerombudsmanden, påpeger Heidi Lindberg Andersen – en anden er selve kunderne.
”Forbrugerne er også opmærksomme på det her og klager rask væk til Forbrugerombudsmanden.”
Hun giver et eksempel:
”En forbruger havde købt en cykel i et supermarked og blev ugen efter opmærksom på, at prisen var steget med en forkert angivet førpris. Han klagede, selv om det jo ikke var for egen vindings skyld, og supermarkedet fik en bøde.”
FAKTA
Q&A om prismarkedsføring
I hvor lang tid må en butik markedsføre et tilbud?
Tilbudsprisen må kun markedsføres som et tilbud i ”en kort periode”, hvilket som udgangspunkt er 2 uger. For dagligvarer og sæsonvarer er det 1 uge. For udsalg og tilbud, hvor tilbudsprisen bliver sammenlignet med normalprisen (fx ”Før 100 kr., nu kun 75 kr.”, eller ”Spar 25 %”) gælder det, at varen skal have været til salg til normalprisen i minimum 6 sammenhængende uger, inden den bliver sat på udsalg. For dagligvarer og sæsonvarer er det dog 4 uger.
En butik markedsfører et udsalg uden at oplyse præcis hvad, der er på udsalg. Må de det?
Hvis en forretning markedsfører et udsalg med udsagn som ”spar 20 %” uden at oplyse, hvilke varer der er en del af udsalget, må forbrugerne gå ud fra, at det gælder alle varer i butikken. Hvis besparelsen på de 20 % ikke gælder alle varer, vil der være tale om vildledende markedsføring.
En butik skal altså tydeligt oplyse, hvis tilbuddet ikke gælder alle varer, eller hvis der er andre begrænsninger, da forbrugerne ellers nemt får indtrykket af, at tilbuddet er bedre, end det reelt er.
Hvis en virksomhed skjuler væsentlige oplysninger eller præsenterer dem på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller i øvrigt uhensigtsmæssig måde, anses det som en ”udeladelse af væsentlig information”, hvilket er i strid med markedsføringslovens § 3.
Må en butik godt bruge ordet ”tilbud” uden at oplyse en specifik besparelse eller sammenligne med en normalpris?
Hvis virksomheden bruger et udtryk som fx ”tilbud” eller ”kampagnepris”, skal der være tale om et særligt godt køb. Det gælder også, selvom virksomheden ikke oplyser en specifik besparelse. Virksomheden må med andre ord ikke bruge salgsfremmende udtryk som blikfang, der ikke har reelt indhold.
Hvor lang tid må et ophørsudsalg vare?
Der kan ikke sættes en fast grænse for, hvor længe et ophørsudsalg må vare, men hvis det har varet i mere end 3 måneder, vil der blive stillet skrappere krav til dokumentationen for, at forretningen rent faktisk lukker. Der må ikke tilføres nye varer til et ophørsudsalg, så derfor vil ophørsudsalget senest ophøre, når varerne, som var til stede i butikken eller på lageret, da ophørsudsalget startede, er solgt ud. Man må i øvrigt kun benytte udtryk som ”ophørsudsalg”, hvis der er sikkerhed for, at forretningen lukker.
Må en butik godt have forskellige priser på den samme vare, alt efter om den sælges via webshop eller fysisk butik?
Ja, der er intet, der forbyder virksomheder fx at sælge deres produkter billigere på nettet end i den fysiske butik.
Se flere spørgsmål og svar her.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
