Alletiders hype blev et flop, da Facebook-aktien raslede ned og det er godt for alle på nær Mark Zuckerberg, skriver Berlingskes korrespondent i USA, Poul Høj i en stort opsat artikel i dag.
Årsagen er grådighed. Aktien blev sat så højt for, at de rige skulle blive endnu rigere for Facebook bidrager ikke til noget værdifuldt for alle os andre, mener eksperterne.
Facebook var i sidste uge det største sociale medie på kloden med 900 mio. brugere, en stigende omsætning og masser af goodwill, skriver Poul Høj videre.
Intet har sådan set ændret sig siden. Kendsgerningerne er de samme. Men opfattelsen af kendsgerningerne er vendt på hovedet.
Alt, hvad der var godt og løfterigt for en uge siden, er problematisk i dag. Facebook optræder i sætninger sammen med Groupon, LinkedIn og Zynga, tre andre tech-selskaber, der for nyligt er gået på børsen og bagefter har oplevet et dramatisk dyk.
Og det er ikke små ord, der sættes på Facebooks deroute:
Professor Anup Srivastava mener, at Facebook kan få samme betydning for teknologiindustrien, som Lehman Brothers i 2008 fik for finansmarkedet – og som vi stadig lever i konsekvenserne af.
Analytiker Paul Farrell, der tidligere har advaret om at Facebook kan dræbe den globale økonomi, konkluderer, at en af de få sektorer, der siden 2008 har givet verdensøkonomien en smule optimisme, ikke er optimismen værd. “Vi har benægtet fakta længe nok, nu sætter virkeligheden ind”, siger han.
Poul Høi mener dog ikke, at Facebook repræsenterer hele industrien. De store i industrien opererer med en aktiekurs, der er normal i forhold til deres overskud: Googles aktier sælger for 18 gange overskuddet i det seneste år. Apple sælger for 14 gange overskuddet. Cisco for 12 gange og Microsoft for 11 gange overskuddet.
Det passer til store virksomheder i andre industrier: Coca-Cola sælger f.eks. 20 gange sit overskud, mens General Electric sælger for 16 gange sit overskud.
Men andre aktører er i det seneste år gået på børsen med priser, som er fastsat et eller andet sted mellem science fiction og en spændetrøje, som Poul Høi så malerisk udtrykker det.
Groupon blev sat sig til salg for en aktiekurs, der var 107 gange det forventede overskud, LinkedIn krævede 1.000 gange sit overskud, Zynga 175 gange og Facebooks udbudspris var omkring 100 gange oveskuddet.
Alt sammen et tegn på grådighed, siger kritikere, der mener, at både Facebook, Zynga, LinkedIn og Groupon er skabt for at gøre deres producenter rige uden samtidig at gøre deres brugere mere effektive eller produktive, tværtimod.
F.eks. har it-direktør Alexander Haislip udtalt, at “Facebook ikke er ond, men at det heller ikke er en videre værdifuld måde at bruge tiden på og det bidrager ikke til økonomien på anden måde end at gøre de rige endnu rigere”.
Samtidig har den tidligere Facebook-udvikler, Jeff Hammerbacher, sagt op fordi han var forarget over, at han og hans kolleger skulle bruge deres tid og talent på noget, som i virkeligheden var meningsløst:
“De klogeste hoveder i min generation forsker i, hvordan de skal få folk til at klikke på annoncer. Det er klamt” (Berlingske Business, p. 12-13).