I mange år var der en: Michael Bramsnæs og hans The Competence Company stod for kontakten til amerikanske Direct Marketing Association (DMA) og arrangerede en rejse til den årlige DMA-konference.
Et varierende antal af danskere tog med til en konference, som i en årrække fik ry for at være et af de steder, hvor man mere end andre fik en smag af fremtiden.
Deltagerantallet voksede.
Så kom bl.a. Post Danmark på som sponsor, så der blev arrangeret flere fælles arrangementer til stor glæde for deltagerne. Konferencen kunne indholdsmæssigt ikke holde niveauet, men til gengæld steg betydningen og værdien af netværkingen blandt de danske deltagere, som sidste år talte op mod 100.
Men idyllen er brudt.
Store Post Danmark ville ikke mere lege med lille Michael Bramsnæs. Han fandt i stedet en ny sponsor i form af Bring Citymail.
Men Post Danmark ville ikke bare ikke lege med Michael Bramsnæs. De ville selv, så nu er der pludselig to aktører, der bejler til den lille gruppe af danskere, som i lyset af krisetiderne næppe bliver større – nok snarere tværtimod.
Vi snakker således om en intens konkurrence om en rejse for maksimalt 100 danskere, der skal have en flybillet, et hotelophold og en konferencebillet. Og som man skal arrangere nogle netværksmuligheder for.
Men da lige netop samværet er helt centralt for deltagerne, kommer der kun tabere ud af denne situation, og det er det groteske.
Deltagerne, der gerne vil til konferencen, bliver nu sat i et dilemma. De skal vælge mellem den ene eller den anden, og begge dele vil være dårligere end det, de har fået tidligere.
Skal de være loyale mod Michael Bramsnæs, som har arrangeret turen i årevis. eller skal de være loyale mod Post Danmark, som de har meget samarbejde med?
Det ligner næsten et skilsmisse-drama, hvor børnene bliver slagmarken – og dermed ofrene.
Derfor er der da også nu kommet en tredje aktør på banen – i protest mod de to andre.
Jan Køhler fra Relationshuset/Gekko har under overskriften “Nej tak til fløjkrige” oprettet en gruppe på Facebook:
“Gruppen her stemmer for en fælles tur til DMA, og kan de to kombattanter ikke finde hinanden, så vil vi tage derover selv. Vi er sikre på, at både Posten og Bring fortsat vil invitere os til deres arrangementer. Dem kan vi så deltage på efter ønske, men vi sikrer os, at vi bor sammen på samme hotel, hvor vi også kan have en fælles After Conference Bar.”
Jan Køhler fortæller videre, at det har været umuligt at få de to parter til at mødes.
Men vil de ikke mødes, så vil Bureaubiz gerne give plads til, at begge parter med egne ord kan fortælle, hvorfor denne situation er opstået.
Der er kun tabere, og så må man håbe, at der har været tungtvejende grunde bag beslutningen om at strides om en tur som denne.
Eller er det som i mange skilsmisser, hvor børnene bliver en slagmark. Personligt nid og nag, der ender med at forældrene fremstår som de barnlige og børnene som de voksne?
Vi ville gerne bare her alutte med: “Kom på banen og forklar jer! Pladsen er lige herunder”.
Men nu forlyder det, at der kommer ingen kommentarer, fordi der er en fælle sudtalelse fra parterne på vej.
Så vi venter i stedet med spænding.
